#77533

45-årig kvinde kvalt med fugeskum i Roskilde

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 23 oktober 2013 (for 11 år siden)
Placering: Ballerup, Denmark
Ofre: 1 mænd , 1 kvinder (2 i alt )
Motiv: Lyst
Dødsårsag: Kvælning
Strafudmåling: 12 år
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: 2 dage fra gerning til anholdelse, 404 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Fredag den 25. oktober 2013 ved Retten i Glostrup, blev den 44 årige Stig Friis Therkildsen varetægtsfængslet i 4 uger, sigtet for i perioden, mellem tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 20.00 og torsdag den 24. oktober 2013 kl. 16.30, at have dræbt den 45 årige Karin Barfod og bortskaffet hendes lig.

Hun boede til daglig med sine børn i en 3 værelses lejlighed på Kornvænget 41 i Ballerup.

Fredag den 25. oktober 2013 om aftenen, blev Karin Barfod fundet dræbt i et industrikvarter i Værebro, nær Jyllinge. Liget var pakket ind i plastic-sække og skjult i en container.

Mandag den 28. oktober 2013 viste en obduktion med sikkerhed, at det var liget af Karin Barfod. Retsmedicinerne havde ligeledes konstateret, at hun var blevet kvalt med fugeskum, der var blevet sprøjtet ind i hendes mund og hals.

Drabet skete onsdag den 23. oktober 2013 tidligt om morgenen et sted i Roskilde, hvor Stig Friis Therkildsen under en avanceret form for sex-leg, havde placeret Karin Barfod på maven og bundet hendes hænder på ryggen med strips. Mens hun lå hjælpeløs, sprøjtede Stig Friis Therkildsen grønt fugeskum i halsen på Karin Barfod, hvorefter hun langsomt blev kvalt, da fugeskummen udvidede sig i hendes hals. Kvælningsdøden tog ifølge en retsmediciner mellem 5 og 10 minutter, hvor Karin Barfod forgæves havde forsøgt at få luft ned i sine lunger. Stig Friis Therkildsen foretog sig intet for at hjælpe hende, idet han blot sad og ventede på hun skulle dø.

Onsdag den 3. december 2014 ved Retten i Roskilde, blev Stig Friis Therkildsen idømt 12 års fængsel for drabet på Karin Barfod og usømmelig omgang med liget.

Stig Friis Therkildsen 44 år

Gerningsperson

Karin Barfod 45 år

Offer