#77588
44-årig dræber tre børn med salonriffel i Birkerød
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 9 februar 2011 (for 13 år siden) |
Placering: | Birkerød, Denmark |
Ofre: | 3 mænd (5 i alt , heraf 2 mindreårige) |
Motiv: | Hævn |
Dødsårsag: | Skuddrab |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Familietragedie |
Opklaringstid: | 0 dage fra gerning til anholdelse, 258 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Onsdag den 9. februar 2011 kl. 05.13 ringede en mor til politiet, da hun var bekymret for sine tre børns sikkerhed hos sin 44-årige eks-mand Morten Skipper-Pedersen. Manden havde sendt en sms til sin eks-hustru, hvor han skrev, at børnene skulle ud på en rejse. Politiet ankom kort før kl. 06.00 til Morten Skipper-Pedersens adresse på Løbjerg 21 i Birkerød, hvor der var sket en forfærdelig tragedie i rækkehuset.
Den 44-årige Morten Skipper-Pedersen havde taget en halvautomatisk salonriffel og isat 8 patroner med kaliber 22, hvorefter han iskoldt skød og dræbte sine tre børn på 2, 8 og 10 år, mens de bedøvet med sovemidlet Zopiclon Imovane, lå forsvarsløse og sov i deres senge. Drabene på børnene var sket kl. 05.15 i rækkehuset.
Retsmedicinske undersøgelser viste, at 10-årige Alexander var blevet dræbt af 5 skud igennem hovedet, mens 2-årige Adam var blevet dræbt af 2 skud igennem hovedet. Den 8-årige pige Amanda var blevet dræbt af et enkelt skud igennem hovedet. Eksmanden Morten Skipper-Pedersen forsøgte efter drabet på sine børn at begå selvmord med piller, men blev fundet i live af politiet.
Onsdag den 9. februar 2011 kl. 16.00 blev den 44-årige Morten Skipper-Pedersen fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Lyngby, sigtet for tredobbelt drab på sine tre børn. Han blev varetægtsfængslet i fire uger på et lukket Psykiatrisk Hospital for sindslidende, efter han havde indrømmet drabene.
Fredag den 18. februar 2011 kl. 11.00 blev de tre børn, Amanda, Alexander og Adam, bisat fra Gammel Holte Kirke i Vedbæk. Den efterfølgende jordpåkastelse foregik ved en privat ceremoni.
Tirsdag den 25. oktober 2011 ved en domsmandsret i Retten i Lyngby blev Morten Skipper-Pedersen idømt fængsel på livstid for drabet på sine tre børn, Alexander, Amanda og Adam. Desuden blev han dømt til at betale en tort-erstatning på 300.000 kr. til børnenes mor Julie Skipper Pedersen. Derudover blev han dømt til at betale begravelsesomkostningerne på 80.000 kr. Motivet til den grusomme forbrydelse var tilsyneladende hævn over sin eks-hustru, da hun ikke ville genoptage deres ægteskab.
Morten Skipper-Pedersen udviste ingen anger eller fortrydelse over sin forfærdelige handling, da dommen fængsel på livstid blev afsagt.
Unknown 44 år
Gerningsperson
Alexander 10 år
Offer
Adam 2 år
Offer
Amanda 8 år
Offer
Julie Skipper Pedersen år
Offer