#77597
Dobbeltmord i Tusindårsskoven: 53-årig kirurg og 49-årig økonomidirektør skudt ned - Vincent Smith dømt til livstid
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 14 april 2011 (for 13 år siden) |
Placering: | Odense, Denmark |
Ofre: | 1 mænd , 1 kvinder (2 i alt ) |
Motiv: | Profit |
Dødsårsag: | Skuddrab |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Familietragedie |
Opklaringstid: | 28 dage fra gerning til anholdelse, 351 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Torsdag den 14. april 2011 kl. 08.50, blev den 53-årige kirurg Bjarne Johansen og hustruen, den 49-årige økonomidirektør Heidi Nielsen, fundet myrdet på græsset ved et stisystem i Tusindårsskoven, mellem Falen og Eventyrgolf i det sydvestlige Odense. Ægteparret var ude på en gå- og joggingtur i skoven, da de brutalt blev dræbt af flere skud i brystet, kroppen, arme og ben.
En iskold gerningsmand havde forinden ventet på ægteparret i skoven, hvorefter han på få meters afstand affyrede 23 skud fra en 9 mm maskinpistol. Skuddene var øjeblikkeligt dræbende. Bjarne Johansen og Heidi Nielsen blev beordret til at lægge sig ned på jorden, hvorefter de brutalt blev henrettet i skovbunden.
Dobbeltdrabet fandt sted onsdag aften, den 13. april 2011 kl. 19.45, hvor flere vidner på golfbanen hørte flere skudsalver blive affyret i nærheden. Efter det bestialske dobbeltdrab stjal gerningsmanden et Nikon D 5000 spejlreflekskamera, en to-fløjet sort herretegnebog med Bjarne Johansens personlige papirer og kreditkort, samt et nøglebundt med 5 nøgler, fastgjort i en sort nøglering med lys i. Kriminalpolitiet betegnede dobbeltdrabet som en decideret likvidering.
Lørdag den 23. april 2011 blev Bjarne Johansen og Heidi Nielsen bisat fra kapellet på Assistenskirkegården i Odense.
Torsdag den 12. maj 2011 kl. 14.59 blev den 37-årige Per Henrik Halslev fra Odense anholdt på gaden, sigtet for dobbeltdrabet på Bjarne Johansen og Heidi Nielsen. Han nægtede at udtale sig til politiet. Fredag den 13. maj 2011 kl. 14.00 blev Per Henrik Halslev fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Odense.
Mandag den 18. juli 2011 fandt dykkere fra Frømandskorpset maskinpistolen, som var smidt i Langesø. Det var en Husqvarna maskinpistol model 37/39F, som Per Henrik Halslev havde brugt til at skyde og dræbe ægteparret Bjarne Johansen og Heidi Nielsen. Onsdag den 20. juli 2011 bekræftede de ballistiske undersøgelser, at det uden tvivl var drabsvåbnet, som dykkerne havde fundet på bunden af Langesø.
Per Henrik Halslev tog under retssagen i april 2012 navneændring til Vincent Smith. Fredag den 27. april 2012 ved et nævningeting i Retten i Odense blev den nu 38-årige Vincent Smith idømt fængsel på livstid for dobbeltdrabet på Bjarne Johansen og hustruen Heidi Nielsen. Desuden blev han dømt til at betale 233.000 kr. i erstatning til Heidi Nielsens datter samt 44.000 kr. i erstatning til hendes søn. Vincent Smith ankede på stedet dommen til Landsretten.
Vincent Smiths lillebror, Michael Christian Martinsen, blev idømt 2 års fængsel for besiddelse af maskinpistolen og bortskaffelse af drabsvåbnet, der blev fundet på bunden af Langesø.
Bjarne Johansen 53 år
Offer
Heidi Nielsen 49 år
Offer
Per Henrik Halslev 37 år
Mistænkt
Vincent Smith 38 år
Gerningsperson
Michael Christian Martinsen år
Medgerningsperson