#77697
25-årig nordmand dør af hjerneblødning efter ølglasangreb i København
Information
Sagsstatus: | Uopklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 10 maj 2009 (for 15 år siden) |
Placering: | København, Denmark |
Ofre: | 1 mænd (1 i alt ) |
Motiv: | Hævn |
Dødsårsag: | Ukendt |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Ukendt |
Opklaringstid: | Ikke opklaret |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Søndag den 10. maj 2009 kl. 04.21, var den 25-årige nordmand Andreas Bull-Gundersen på besøg på værtshuset Cafe Rust på Nørrebro i København. En voldsom diskussion opstod i baren, hvorefter den 28-årige pakistaner Waheed Sarwar kastede et tungt ølglas, der ramte i vestre side af hovedet på Andreas Bull-Gundersen.
Efter overfaldet tog han med nogle venner på Rigshospitalet i København, hvor han desværre blot blev afvist på skadestuen kl. 06.00 og sendt hjem uden behandling. Andreas Bull-Gundersen led af blødersygdommen hæmofili, en sygdom hvor blodet ikke størkner.
Tirsdag den 12. maj 2009 kl. 23.20, blev Andreas Bull-Gundersen fundet død i sin husbåd på Sejlklubvej i Københavns Sydhavn. Kriminalpolitiet blev tilkaldt til husbåden, og liget af nordmanden blev sendt til obduktion på Retsmedicinsk Institut i København, da dødsfaldet virkede mistænkeligt.
Det viste sig, at Andreas Bull-Gundersen var død af en hjerneblødning, forårsaget af de skader han fik i hovedet tidligt søndag morgen.
Kriminalpolitiet efterlyste nu gerningsmanden Waheed Sarwar til overfaldet på den 25-årige Andreas Bull-Gundersen. Voldsmanden vil blive sigtet for vold med døden til følge.
Onsdag den 17. juni 2009, havde Waheed Sarwar stadig ikke meldt sig til politiet.
Andreas Bull-Gundersen 25 år
Offer
Waheed Sarwar 28 år
Gerningsperson