#77821
19-årig Anton Njie Hansen stukket ned på Strøget i København
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 5 januar 2008 (for 17 år siden) |
Placering: | København, Denmark |
Ofre: | 1 mænd (1 i alt ) |
Motiv: | Profit |
Dødsårsag: | Stikdrab |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Ukendt |
Opklaringstid: | 0 dage fra gerning til anholdelse, 307 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Lørdag morgen den 5. januar 2008 kl. 05.51 blev den 19-årige Anton Njie Hansen fra Vanløse stukket ned på Strøget tæt på Kongens Nytorv. Han gik sammen med en kammerat, da de blev passet op af tre mænd som ville have den 19-årige hætte, formentlig på grund af den bidende morgenkulde. Det endte i et slagsmål, hvorefter en 20-årig mand trak en kniv og stak Anton Njie Hansen tre gange i det ene ben og en gang dybt i brystet tæt på hjertet. Anton Njie Hansen lå efter knivoverfaldet i en stor blodpøl på gaden.
Vidner tilkaldte en ambulance, som var på gerningsstedet kl. 05.58. Anton Njie Hansen fik hjertestop i ambulancen på vej til Rigshospitalets Traumecenter i København, og redderne forsøgte at genoplive ham, men forgæves. Lægerne på Rigshospitalets Traumecenter modtog ham kl. 06.04. Her forsøgte de at få hans hjerte igang igen og redde hans liv, men kl. 06.21 blev han erklæret død, da lægerne intet kunne stille op.
Efter drabet flygtede de tre unge mænd fra Strøget over Kongens Nytorv, hvorefter den 20-årige formodede drabsmand, som havde blod på tøjet, blev anholdt i Heibergsgade bagved Det Kongelige Teater. Politiet fandt en blodig kniv på den anholdte som formentlig var gerningsvåbnet, men det ville de tekniske beviser afgøre. Desuden blev der fundet en blodig kniv smidt på Kongens Nytorv. Det fuldstændig meningsløse drab på den 19-årige Anton Njie Hansen, som skete på Strøget, blev filmet af et overvågningskamera, hvilket gav kriminalpolitiet gode beviser i drabssagen.
Den 20-årige iranske drabsmand blev lørdag aften fremstillet ved et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt. Han blev derefter varetægtsfængslet i 26 dage heraf 12 dage i isolation, sigtet for drabet på Anton Njie Hansen og røveri af særlig farlig karakter. Han nægtede sig skyldig. Natten til søndag den 6. januar 2008 kl. 00.11 meldte de sidste to formodede gerningsmænd på 19 og 21 år sig selv til politiet, efter de havde set sig selv på videooptagelsen af drabet i nyhederne. De blev begge sigtet for det røveriske overfald og drabet på Anton Njie Hansen.
Ved et grundlovsforhør i Københavns Byret søndag kl. 13.00 blev den 19-årige danske mand, som netop var prøveløsladt for vold, varetægtsfængslet i 25 dage heraf 11 dage i isolation. Den 21-årige brasilianske mand blev ligeledes varetægtsfængslet i 25 dage heraf 11 dage i isolation, sigtet for røveri og drab. De nægtede begge skyldige.
Onsdag den 16. januar 2008 blev Anton Njie Hansen begravet fra Holmens Kirkegårds Kapel i København, hvorfra kisten blev kørt til Bispebjerg Krematorium.
Torsdag den 31. januar 2008 fik de tre unge mænd på 19, 20, og 21 år forlænget deres varetægtsfængsling i isolation i yderligere to uger, frem til den 14. februar 2008. Den 19-årige dansker og 20-årige iraner ønskede fortsat ikke at afgive forklaring til politiet om deres deltagelse i drabet på Anton Njie Hansen. Den 21-årige brasilianer havde som den eneste været til afhøring hos politiet, hvor han formentlig afgav sin forklaring om drabet.
Mandag den 3. november 2008 startede drabssagen ved Københavns Byret, hvor en 21-årig iransk mand og en 20-årig dansk mand var tiltalt for mordet på Anton Njie Hansen. De nægtede begge under retssagen at have stukket Anton Njie Hansen i hjertet med kniven.
Torsdag den 6. november 2008 ved et enigt nævningeting i Københavns Byret blev den 20-årige dansker Rasmus Balle Jensen dømt skyldig i drabet på Anton Njie Hansen. Den 21-årige irakiske Andrew Satarivand blev frikendt for medvirken til drabet.
Fredag den 7. november 2008 kl. 14.00 blev dommens længde afsagt i Københavns Byret. 20-årige Rasmus Balle Jensen blev idømt 12 års fængsel for drabet på Anton Njie Hansen. 21-årige Andrew Satarivand blev idømt 2 års fængsel for vold og røveriforsøg. Desuden blev han idømt en betinget udvisning af Danmark.
Rasmus Balle Jensen ankede dommen til Landsretten med henblik på en lavere straf, mens anklagemyndigheden ankede dommen for skærpelse, fra 12 til 14 års fængsel.
Onsdag den 20. maj 2009 ved Landsretten i København blev dommen på 12 år stadfæstet.
Anton Njie Hansen 19 år
Offer
Unknown 20 år
Gerningsperson
Unknown 19 år
Medgerningsperson
Unknown 21 år
Medgerningsperson
Unknown
Vidne
Rasmus Balle Jensen 20 år
Gerningsperson
Andrew Satarivand 21 år
Mistænkt