#77867
17-årig idømt 5 års fængsel for drab i Otterup
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 24 juni 2007 (for 17 år siden) |
Placering: | Otterup, Denmark |
Ofre: | 1 mænd (1 i alt ) |
Motiv: | Hævn |
Dødsårsag: | Stikdrab |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Familietragedie |
Opklaringstid: | 0 dage fra gerning til anholdelse, 220 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Søndag den 24. juni 2007 kl. 05.20 blev den 39-årige stedfar Valdemar Rasmussen myrdet i et hus på adressen Damløkkevej 37 i Otterup på Fyn. Valdemar Rasmussen havde igennem flere år været voldelig imod den 16-årige dreng Christian B. og hans mor. Formentlig blev det for meget for den 16-årige Christian, som bevæbnet med tre skruetrækkere og en hjemmelavet kniv, stak sin stedfar i ryggen, brystet og ansigtet. Han fortsatte med at stikke stedfaderen, mens moderen forsøgte at forhindre blodbadet i huset. Men hun kunne ikke stoppe sin søns overfald på stedfaderen, og kort efter lå den 39-årige Valdemar Rasmussen myrdet i en stor blodpøl. Retsmedicinerne konstaterede, at sønnen havde stukket den 39-årige Valdemar Rasmussen 139 gange i ryggen, brystet, ansigtet og på armene.
Efter drabet flygtede den 16-årige Christian hen til sin 27-årige søster Camilla, som boede i nærheden i Vinkelgade. Her blev han kort efter anholdt af politiet. Han blev fremstillet i grundlovsforhør i Odense, men nægtede drabet på stedfaderen Valdemar Rasmussen. Christian erkendte dog i retten de faktiske forhold og at han havde stukket stedfaderen med både kniv og skruetrækker. Den 16-årige Christian blev varetægtsfængslet frem til den 18. juli 2007 på den lukkede og sikrede institution for unge, Egely ved Middelfart.
I Odense Byret fredag den 4. januar 2008 blev den nu 17-årige Christian B. idømt 4 års fængsel for det bestialske drab på Valdemar Rasmussen. Mandag den 14. januar 2008 ankede anklagemyndigheden dommen til Landsretten med henblik på en højere straf til Christian B. Onsdag den 30. januar 2008 hævede Landsretten dommen, idet Christian B. blev idømt 5 års fængsel for drabet på Valdemar Rasmussen.
Valdemar Rasmussen 39 år
Offer
Christian B. 17 år
Gerningsperson
Camilla 27 år
Andet