#77883
Nyfødt pigebarn fundet i muldjord: Storvorde, 2007
Information
Sagsstatus: | Uopklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 25 september 2007 (for 17 år siden) |
Placering: | Klarup, Denmark |
Ofre: | 1 kvinder (1 i alt ) |
Motiv: | Ulykke |
Dødsårsag: | Ukendt |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Familietragedie |
Opklaringstid: | Ikke opklaret |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Søndag den 7. oktober 2007 blev et halvt barnelig af en nyfødt pige fundet i et læs muldjord af en ung kvinde og hendes mand. De havde fredag den 5. oktober 2007 fået leveret et læs muldjord, til en nyanlagt grund på en stille villavej i Storvorde øst for Ålborg. Her fandt manden underkroppen af en nyfødt pige, mens hele overkroppen og hovedet manglede. Kvinden og hendes mand ledte febrilsk efter resten af liget inden de gik til politiet.
Først mandag den 8. oktober 2007 offentliggjorde politiet fundet af barneliget. Forinden var haven blevet gennemgravet og eftersøgt af politihunde, men man fandt ikke resten af barneliget. Muldjorden stammede fra en grusgrav på Kærgårdsvej i Klarup ved Ålborg.
Tirsdag den 9. oktober 2007 blev eftersøgningen udvidet til grusgraven, som også blev gennemgravet. Men heller ikke her blev der fundet nogle rester fra barneliget. Retsmedicinerne konstaterede, at barneliget højst havde ligget en uges tid i jorden, inden det blev fundet i muldjorden. Vognmanden som havde hentet muldjorden, havde heller ikke bemærket noget mistænkeligt ved grusgraven.
Onsdag den 10. oktober 2007 blev muldjorden i haven i Storvorde gennemgravet påny, uden at finde resten af barneliget. Tirsdag den 13. november 2007 lykkedes det for kriminalpolitiet via DNA-prøver, at finde moderen til det nyfødte barnelig. Det var en 33 årig kvinde som sidst i september 2007 havde født den lille pige og efterladt barnet i grusgraven. Hun blev anholdt af politiet og sigtet for drab og usømmelig omgang med lig. Kvinden blev efter en afhøring løsladt. Hun modtog derefter psykologhjælp.
Den 30. november 2007 nægtede den 33 årige kvinde stadig at hun havde dræbt sit nyfødte barn, idet hun sagde barnet var dødt ved fødslen, hvorefter hun lagde barnet nær grusgraven. Retsmedicinerne mente efter grundige undersøgelser af underkroppen på den nyfødte pige og ved grusgraven, at vilde dyr formentlig havde spist overkroppen og hovedet af pigen, som blev født den 25. september 2007.
Anklagemyndigheden droppede den 16. juli 2008, at opretholde drabssigtelsen imod kvinden, da man ikke kunne bevise hun havde dræbt barnet. Hun blev sigtet for usømmelig omgang med lig. Kvinden forklarede, at barnet som hun fødte i det skjulte, var død ved fødslen. Hun lod det døde barn ligge i sin lejlighed i 4 dage, inden hun pakkede liget ind ind i et tæppe, og lagde det i en skov ved Lillevorde den 29. september 2007.
Mandag den 22. september 2008, blev kvinden idømt 30 dages betinget fængsel.
Unknown
Tilfældigt offer
Unknown
Tilfældigt offer
Unknown
Gerningsperson
Unknown 33 år
Mistænkt