#77918

40-årig Louise Laursen fundet død i Thrige, Århus

Information
Sagsstatus: Uopklaret
Dato for forbrydelse: 29 juli 2006 (for 18 år siden)
Placering: Suldrup, Himmerland
Ofre: 1 kvinder (1 i alt )
Motiv: Hævn
Dødsårsag: Stikdrab
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Familietragedie
Opklaringstid: Ikke opklaret
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Natten til lørdag den 29. juli 2006, blev den 60-årige Hanne Lene Flachmeyer myrdet i sit hjem på Hjedsbækvej 131 nær Suldrup i Himmerland. Manden Jan Flachmeyer ringede til alarmcentralen kl. 03.10 natten til lørdag, da han havde fundet hustruen myrdet med adskillige knivstik. Kriminalpolitiet ankom omgående til gerningsstedet, hvor hustruen lå myrdet.

Retsmedicinerne konstaterede, at Hanne Lene Flachmeyer var blevet stukket syv gange med en kniv, hvorefter hun døde i en stor blodpøl.

Både manden Jan Flachmeyer og parrets 37-årige datter Louise Laursen blev anholdt, sigtet for drabet på moderen Hanne Lene Flachmeyer. Jan Flachmeyer blev dog løsladt 3 dage senere, da kriminalpolitiet mente det var datteren, som havde dræbt moderen. Derfor sigtede anklagemyndigheden kun Louise Laursen for drabet på Hanne Lene Flachmeyer.

Mandag den 24. september 2007 startede nævningetinget ved Vestre Landsret. Her skulle retten afgøre om det var datteren Louise Laursen, der med fortsæt havde myrdet sin mor Hanne Lene Flachmeyer. Hvis hun blev kendt skyldig, risikerede den nu 38-årige datter og alenemor fængsel på livstid, for drabet på Hanne Lene Flachmeyer.

Far og datter anklagede hinanden for drabet på moderen, og Jan Flachmeyer vidnede i retten imod sin datter, som anklagemyndighedens kronvidne.

Torsdag den 4. oktober 2007 afsagde nævningetinget i Venstre Landsret dommen over Louise Laursen. Hun blev frikendt for drabet på sin mor Hanne Lene Flachmeyer og kunne forlade retssalen som en fri kvinde, efter at have været varetægtsfængslet i mere end 14 måneder.

Anklagemyndigheden ville efter frifindelsen af datteren Louise Laursen, ikke sigte faderen Jan Flachmeyer for drabet på sin hustru. Drabssagen om mordet på Hanne Lene Flachmeyer er derfor fortsat uopklaret.

Mandag den 2. marts 2009 udkom bogen “Man sagde hun slog sin mor ihjel” via forlaget People’s Press. Louise Laursen havde fortalt sin personlige historie om drabet på moderen Hanne Lene Flachmeyer, til journalist Dennis Drejer.

Torsdag den 25. juni 2009 ved en ankesag i retten i Aalborg, fik Louise Laursen tilkendt yderligere 500.000 kr. i erstatning for uberettiget varetægtsfængsling i 14 måneder. Derved kom den samlede erstatning op på 1.000.000 kr til Louise Laursen.

Lørdag den 14. november 2009 kl. 19.00, blev den nu 40-årige Louise Laursen fundet livløs, siddende i en stol i sin lejlighed i Thrige ved Århus. En tilkaldt ambulance ankom til stedet, og redderne kunne blot konstatere, at Louise Laursen var afgået ved døden.

En obduktion på Retsmedicinsk Institut i Århus, skulle tirsdag 15. november 2009 komme med svaret på hvordan hun var død, men politiet valgte dog at hemmeligholde dødsårsagen fra offentligheden.

Hanne Lene Flachmeyer 60 år

Offer

Jan Flachmeyer år

Vidne

Louise Laursen 40 år

Mistænkt