#78006
33-årig dræber taxachauffør med kniv i Køge
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 17 oktober 2004 (for 20 år siden) |
Placering: | Køge, Denmark |
Ofre: | 1 mænd (1 i alt ) |
Motiv: | Profit |
Dødsårsag: | Stikdrab |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Ukendt |
Opklaringstid: | 1 dage fra gerning til anholdelse, 479 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Søndag aften den 17. oktober 2004, var den 33 årige Jon Hansen og hans kammerat den 37 årige Søren Aage Geering på druktur. De bestilte en taxa til Fakse på Sydsjælland og sagde, at de skulle enten til Køge eller København. Taxachaufføren den 35 årige Poul Otto Hansen kørte de to fulde mænd mod Køge. I Strandskoven to kilometer før de nåede Køge, tog den 33 årige Jon Hansen sin kammerats 25 cm lange savtakkede kniv frem, og skar halsen over på Poul Otto Hansen. De efterlod den dræbte taxachauffør i vejkanten ved Strandskoven, og kørte videre i taxaen i retning mod København. Jon Hansen kørte taxaen ud over kanten til havnebassinet ved Sluseholmen i København. Motivet til drabet var penge. Et simpelt og bestialsk rovmord, hvor udbyttet blev 1.500 kr.
Liget af Poul Otto Hansen blev fundet i vejkanten ved Strandskoven, søndag den 17. oktober 2004 kl. 23.54. af en bilist som så, at han lå i vejkanten. Alarmcentralen i Slagelse modtog meldingen kl. 23.56 og sendte omgående politi og ambulance til stedet. Ambulancen ankom 8 minutter senere, mandag den 18. oktober 2004 kl. 00.04, til gerningsstedet og konstaterede, at Poul Otto Hansen var død af et fem-syv centimeter dybt snit i højre side af halsen.
Jon Hansen og Søren Aage Geering blev senere mandag aften anholdt af politiet, og sigtet for rovmordet på taxachaufføren Poul Otto Hansen.
Tirsdag den 26. oktober 2004 blev Poul Otto Hansen bisat fra Sdr. Dalby Kirke i Haslev. Efter højtideligheden i kirken kørte rustvognen afsted med kisten til Kapellet i Næstved, efterfulgt af flere hundrede taxaer, der havde placeret et sort sørgebind på antennen.
Mandag den 14. november 2005 ved retten i Køge, blev Jon Hansen idømt forvaring på ubestemt tid for rovmordet på Poul Otto Hansen. Han ankede straffens længde til Østre Landsret. Kammeraten Søren Aage Geering blev frikendt for medvirken til drab, idet dommeren ikke mente, at han vidste Jon Hansen ville dræbe Poul Otto Hansen.
Jon Hansen fik sin endelige dom torsdag den 9. februar 2006, da Østre Landsret ændrede dommen til 14 års fængsel, for det særdeles bestialske rovmord på Poul Otto Hansen.
Jon Hansen 33 år
Gerningsperson
Søren Aage Geering 37 år
Medgerningsperson
Poul Otto Hansen 35 år
Offer