#78040

10-årig Sonja Emborg dræbt og voldtaget i Mjels, Aalborg

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 31 juli 2003 (for 21 år siden)
Placering: Aalborg, Denmark
Ofre: 1 mænd , 1 kvinder (3 i alt , heraf 1 mindreårige)
Motiv: Lyst
Dødsårsag: Kvælning
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: 1 dage fra gerning til anholdelse, 426 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Torsdag den 31. juli 2003 mellem kl. 10.00 og kl. 11.00, ringede den 44 årige skorstensfejer Jan Arno Beblein på døren til huset i landsbyen Mjels syd for Aalborg, hvor den 10 årige Sonja Emborg, som var alene hjemme, tillidsfuldt åbnede døren for sin morder.

Indenfor kvalte Jan Arno Beblein den kun 10 årige Sonja Emborg i husets kælder med en engangskedeldragt, kort efter han havde voldtaget hende. Efter mordet tog han liget af pigen med i sin bil og kørte hende til en spejderhytte, knapt 7 kilometer fra Sonja Emborgs hjem, hvor han skjulte det halvnøgne lig i en bizar stilling i en skovtykning.

Kriminalpolitiet anholdt fredag den 1. august 2003 Jan Arno Beblein, hvorefter de ransagede hans hjem og arbejdsplads. Her fandt politiet et register med små sedler over alle småpiger, med navn og adresse, han havde besøgt som skorstensfejer i hele Jylland. Jan Arno Beblein kunne ikke forklare, hvad han skulle bruge navnene til.

En hundepatrulje fandt liget af Sonja Emborg ved spejderhytten fredag den 1. august 2003, kort efter kriminalpolitiet havde anholdt Jan Arno Beblein for kidnapning af hende. Han erkendte i retten at have forvoldt pigens død, men sagde at det var et uheld.

Torsdag den 30. september 2004 ved et nævningeting i Vestre Landsret i Aalborg, blev Jan Arno Beblein idømt fængsel på livstid for mordet på den kun 10 årige Sonja Emborg. Han ankede straffens længde til Højesteret. Den 26. april 2005 kom Jan Arno Beblein’s ankesag for Højesteret, men straffen fængsel på livstid, blev blot stadfæstet af Højesteret. Han blev indsat til afsoning af dommen fængsel på livstid i Anstalten ved Herstedvester, hvor flere brutale børnemordere afsoner deres straf, heriblandt Peter Kenneth Bostrøm Lundin, der i dag har taget navneændring til Bjarne Skouenborg, samt Steffen Kristensen der brutalt myrdede Mia Teglgaard Sprotte ved kvælning den 27. juni 2003, hvorefter han voldtog liget og begravede hende i et 80 cm. dybt hul i jorden.

Presset på Anita Tychsen, efter at hendes mand Jan Arno Beblein havde dræbt Sonja Emborg og den efterfølgende retssag, blev til sidst mere end hun kunne klare. Hun havde forgæves prøvet på, at blive skilt fra manden efter drabet den 31. juli 2003. I weekenden 23.-24. oktober 2004 kunne hun ikke klare det mere, og Anita Tychsen begik desværre selvmord i sit eget hjem.

Jan Arno Beblein 44 år

Gerningsperson

Sonja Emborg 10 år

Offer

Anita Tychsen år

Andet