#78048

32-årig Bandidos-rocker sprængt i luften i Glostrup

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 17 september 2003 (for 21 år siden)
Placering: Glostrup, Denmark
Ofre: 1 mænd (1 i alt )
Motiv: Banderelateret
Dødsårsag: Bombning
Strafudmåling: 16 år
Sagstype: Banderelateret
Opklaringstid: 166 dage fra gerning til anholdelse, 469 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Onsdag den 17. september 2003, var den 32 årige tidligere Bandidos rocker Mickey Borgfjord Larsen ( 7. marts 1971 - 17. september 2003 ) til behandling på Københavns Amts Sygehus i Glostrup. Efter endt behandling satte Mickey Borgfjord Larsen sig ind i sin Toyota Corolla, på parkeringspladsen tæt ved kapellet. Sekunder senere kl. 09.11 udløste gerningsmændene via mobiltelefoner en meget kraftig bombe på halvandet kilo trotyl, der var placeret under bilen. Toyota Corolla’en blev forvandlet til noget forvredent jern, og flere dele blev slynget 200 meter væk, mens kølerhjelmen landede på taget af børneafdelingen.

Mickey Borgfjord Larsen’s krop blev revet midt over, og underkroppen blev sønderdelt i småstykker ved eksplosionen. Torsoen af Mickey Borgfjord Larsen landede et par meter fra bilen. Det var et rent mirakel, at ingen andre personer blev dræbt ved attentatet.

Han var i “Bad Standing” hos sine tidligere kammerater hos Bandidos, og det var formentlig fordi drabsmændene frygtede at stå ansigt til ansigt med Mickey Borgfjord Larsen, at de brugte en bilbombe. Mickey Borgfjord Larsen havde en lang kriminel fortid bag sig, og var frygtet for sin brutale fremfærd.

Tirsdag den 8. november 1988 kun 17 år gammel, overfaldt Mickey Borgfjord Larsen den 23 årige Erik Dam, i et S-tog ved Rødovre Station, hvorefter han blev dræbt med otte knivstik. Mickey Borgfjord Larsen blev torsdag den 13. april 1989 idømt 8 års fængsel for drabet på Erik Dam.

De følgende år igennem slutningen af 1990erne begik Mickey Borgfjord Larsen mange forbrydelser, og han blev fredag den 25. august 2000 idømt 8 års fængsel. Mickey Borgfjord Larsen sad fængslet under udslusning hos kriminalforsorgens pension Lysholmgård i Hvidovre, men bomben på halvandet kilo trotyl satte en brutal ende på hans liv den 17. september 2003.

Kriminalpolitiet efterforskede bombeattentatet, og anholdt senere i marts 2004 den 31 årige Lennart Christensen og den 29 årige Jacob Andersen fra Bandidos. De blev begge sigtet for bombedrabet på Mickey Borgfjord Larsen. Begge to nægtede sig skyldige.

Ved Østre Landsret mandag den 13. juni 2005, blev den nu 33 årige Lennart Christensen og den nu 31 årige Jacob Andersen, idømt fængsel på livstid for drabet på Mickey Borgfjord Larsen. De ankede begge to dommen til Højesteret.

Lennart Christensen og Jacob Andersen fik ved Højesteret den 6. januar 2006, nedsat deres livstidsdomme til 16 års fængsel, for drabet på Mickey Borgfjord Larsen.

Mickey Borgfjord Larsen 32 år

Offer

Erik Dam 23 år

Tilfældigt offer

Lennart Christensen 31 år

Gerningsperson

Jacob Andersen 29 år

Medgerningsperson