#78092

39-årig iraner myrdet i Auning: Mohamed Staif Alyousif dømt til psykiatrisk behandling.

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 8 december 2002 (for 22 år siden)
Placering: Auning, Denmark
Ofre: 1 mænd (1 i alt )
Motiv: Hævn
Dødsårsag: Halshugning
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: 44 dage fra gerning til anholdelse, 371 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Søndag den 8. december 2002 blev den 39-årige iraner Hussein Jabar Khalil Al-Hamdani fundet myrdet i sin lejlighed på Centervej 33 i landsbyen Auning ved Randers. Der var ikke tegn på kamp i lejligheden, og derfor formodede kriminalpolitiet, at han selv havde lukket morderen ind.

De retsmedicinske undersøgelser viste, at Hussein Jabar Khalil Al-Hamdani var blevet stukket utallige gange i maven og brystet, inden han fik skåret halsen over med to dybe snit.

Kriminalpolitiet efterforskede det særdeles bestialske drab og anholdt den 21. januar 2003, med hjælp fra Rigspolitiets Rejsehold, den 30-årige Mohamed Staif Alyousif fra Syrien, som blev sigtet for drabet på Hussein Jabar Khalil Al-Hamdani. Han nægtede ethvert kendskab til det bestialske drab den 8. december 2002.

Tirsdag den 27. januar 2004 ved Landsretten i Viborg blev Mohamed Staif Alyousif idømt 12 års fængsel for drabet på Hussein Jabar Khalil Al-Hamdani. Desuden blev han idømt udvisning af Danmark for bestandig efter endt afsoning.

Han ankede dommen til Højesteret, som fredag den 18. februar 2005 ændrede dommen fra 12 års fængsel til behandling på et psykiatrisk hospital for sindslidende.

Mandag aften den 15. februar 2005 lykkedes det for Mohamed Staif Alyousif at flygte fra det Psykiatriske Hospital i Risskov ved Randers, da han med et bordben brød et vindue op på sit værelse, hvorefter han flygtede uden sin medicin. Kriminalpolitiet betegnede Mohamed Staif Alyousif som ekstrem farlig. Han blev dog kort efter pågrebet og anholdt af politiet.

Højesteret besluttede den 18. februar 2005, i strid med politiets anbefaling, at den brutale og livsfarlige morder Mohamed Staif Alyousif skulle genindsættes til afsoning på Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Randers, selvom han få dage forinden var flygtet derfra.

Hussein Jabar Khalil Al-Hamdani 39 år

Offer

Mohamed Staif Alyousif 30 år

Gerningsperson