#78146

22-årig mand dømt for rovmord på 82-årig i Tarup ved Odense

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 9 juni 2000 (for 24 år siden)
Placering: Tarup, Denmark
Ofre: 1 mænd , 1 kvinder (2 i alt )
Motiv: Profit
Dødsårsag: Kvælning
Strafudmåling: 10 år
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: 3 dage fra gerning til anholdelse, 354 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Fredag den 9. juni 2000, blev den 82 årige tidligere sygeplejerske Inger Margrethe Pedersen, udsat for et grusomt rovmord i sit hus på Jernbanevej 7 i Tarup ved Odense. En 21 årig ung mand, som var stofmisbruger, begik i en rus af hash og alkohol indbrud i hendes hus, på jagt efter penge. Han gennemrodede stuen i huset uden at finde nogen penge.

Derfor gik den 21. årige op ad trappen til 1.sal, hvor han overraskede den 82 årige Inger Margrethe Pedersen, som lå vågen i sin seng i soveværelset. Han krævede penge af hende, hvorefter hun rædselsslagen afleverede 1.000 kr. til den unge mand. Hun blev derefter skubbet omkuld på gulvet, hvor den unge mand sparkede Inger Margrethe Pedersen utallige gange på halsen og i ansigtet, indtil hun lå helt stille. Derefter kvalte han den ældre kvinde, og til sidst forsøgte han at sætte ild til liget af Inger Margrethe Pedersen, for at sløre sine spor. Herefter forsvandt han fra huset med udbyttet på 1.000 kr.

Pårørende til Inger Margrethe Pedersen blev bekymrede, da de ikke kunne komme i forbindelse med hende om mandagen den 12. juni 2000, idet hun ikke var kommet til fødselsdagsfesten som aftalt. Derfor ringede de til politiet, som fandt Inger Margrethe Pedersen mishandlet og kvalt i huset på 1.sal.

Naboen fra Jernbanevej 9, den 25 årige Marianne Pedersen, genkendte den 21. årige mand, som hun havde set luske rundt i den ældre dames baghave. Hun råbte til en betjent, da hun så den 21 årige komme gående på gaden. Han blev omgående anholdt af en politipatrulje.

Den 21 årige mand erkendte under en afhøring, rovmordet på Inger Margrethe Pedersen.

Det viste sig, at han også boede på Jernbanevej, blot lidt længere nede ad gaden. Han forklarede i Landsretten, at det ikke var hans mening at slå Inger Margrethe Pedersen ihjel. Anklagemyndigheden kunne ikke bevise, at han forsætligt slog Inger Margrethe Pedersen ihjel. Tiltalen blev i marts 2001 ændret til vold med døden til følge og ildpåsættelse.

Den nu 22 årige mand blev ved et nævningeting i Vestre Landsret i juni 2001, idømt 10 års fængsel for vold med døden til følge og efterfølgende ildpåsættelse af afdøde Inger Margrethe Pedersen.

Inger Margrethe Pedersen 82 år

Offer

Unknown 21 år

Gerningsperson

Marianne Pedersen 25 år

Vidne