#78216

44-årig kvinde dræber frasepareret mand i Billund

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 5 november 1999 (for 25 år siden)
Placering: Billund, Denmark
Ofre: 1 mænd (1 i alt )
Motiv: Hævn
Dødsårsag: Stikdrab
Strafudmåling: 8 år
Sagstype: Familietragedie
Opklaringstid: 0 dage fra gerning til anholdelse, 153 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Fredag den 5. november 1999 begik den 44-årige Connie Ingvild Jacobsen en fatal handling. Efter et voldsomt skænderi med sin 43-årige fraseparerede mand Boje Vandt Jacobsen, tog hun en kniv og listede ind i soveværelset, hvor manden lå og sov. Hun satte sig ovenpå manden og stak ham utallige gange i brystet og overkroppen med kniven.

Boje Vandt Jacobsen havde i timerne inden drabet jagtet hende rundt i stuen med en kniv i hånden, hvor hun havde kæmpet for sit liv. Han faldt dog til ro, smed kniven fra sig på gulvet og gik ind i soveværelset for at lægge sig til at sove. Connie Ingvild Jacobsen samlede kniven op og gemte sig bagved en sofa i stuen, inden hun senere listede ind i soveværelset og dræbte Boje Vandt Jacobsen.

Efter drabet ringede hun først til sin datter og derefter til politiet. Kort efter blev hun anholdt af kriminalpolitiet i lejligheden og sigtet for overlagt drab på Boje Vandt Jacobsen. Connie Ingvild Jacobsen havde været på besøg i nogle dage hos sin fraseparerede mand i hans hjem i Billund, hvor de skulle finde en afslutning på deres ægteskab.

En obduktion af Boje Vandt Jacobsen viste, at han var blevet stukket 24 gange med kniven i halsen og på overkroppen. Lørdag den 6. november 1999 blev Connie Ingvild Jacobsen fremstillet i et grundlovsforhør i Varde og varetægtsfængslet i 4 uger indtil den 3. december 1999, sigtet for drabet.

Torsdag den 6. april 2000 ved et nævningeting i Vestre Landsret i Kolding blev Connie Ingvild Jacobsen idømt 8 års fængsel for drabet på Boje Vandt Jacobsen. Hun blev sat til afsoning af sin straf i kvindeafdelingen ved Statsfængslet i Møgelkær. Connie Ingvild Jacobsen blev prøveløsladt i januar 2005 efter 5 år og 3 måneder i fængsel.

Connie Ingvild Jacobsen 44 år

Gerningsperson

Boje Vandt Jacobsen 43 år

Offer