#78557

33-årig børsdealer myrdes i København. Myrdede kaldes "klædeskabsmorderen" og "Mr. Smiley" i medierne.

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 28 februar 1993 (for 31 år siden)
Placering: København, Denmark
Ofre: 3 mænd , 1 kvinder (4 i alt )
Motiv: Hævn
Dødsårsag: Kvælning
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Familietragedie
Opklaringstid: 1 dage fra gerning til anholdelse, 306 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Søndag den 28. februar 1993, blev den 33 årige børsdealer Annette Enevoldsen myrdet i sin lejlighed i Laksegade 20F i København. Kæresten den 31 årige Peter Kronholm blev rasende, da hun forsøgte at gøre forholdet forbi. Han slog Annette Enevoldsen i hovedet flere gange med en hammer, hvorefter han strangulerede hende. Efter drabet skjulte han liget af Annette Enevoldsen i et klædeskab. Da Annette Enevoldsen ikke mødte på sit arbejde mandag den 1. marts 1993, blev politiet kontaktet og fandt hende myrdet i klædeskabet. Annette Enevoldsen havde kort forinden betroet sig til sin veninde om, at hun frygtede for sit liv. Derfor kunne veninden nemt fortælle politiet hvem gerningsmanden var til drabet på Annette Enevoldsen. Peter Kronholm blev kort efter anholdt af politiet, sigtet for drabet på Annette Enevoldsen. Han blev kendt som “klædeskabsmorderen” og “Mr. Smiley” i aviserne.

I november 1991 forsvandt den 24 årige stripper Charlotte Machon-Fellow sporløst, mens hun var rejst fra Ålborg over til sin kæreste Peter Kronholm, hvor hun kortvarigt boede i hans lejlighed i København. I ugerne op til Charlotte Machon-Fellow’s forsvinden, havde hun delt lejlighed med sin gode veninde stripperen Lillian Mondie Phokoletso Hansen. De boede sammen i en lejlighed ovenpå Algier-bar i Ålborg, hvor de til daglig arbejdede sammen på natklubben. Kriminalpolitiet formodede at hun var død, men trods ihærdige anstrengelser er det aldrig lykkedes for politiet at finde liget af Charlotte Machon-Fellow. Peter Kronholm forklarede til politiet, at Charlotte Machon-Fellow i starten af 1992 var rejst til hovedstaden Vientiane i Laos, hvor hun skulle drive nogle escortbureauer for ham. Men ingen personer, hverken hendes familie eller venner har siden hun forsvandt hørt noget som helst fra hende. Hvis hun stadig er i live i dag anno januar 2015, vil hun være 47 år gammel. Men det er dog særdeles tvivlsomt, at hun skulle have opholdt sig i byen Vientiane i Laos i 23 år, uden at kontakte nogen personer i Danmark. Den formodede drabssag om mordet på Charlotte Machon-Fellow er fortsat uopklaret.

Tre år tidligere den 4. juni 1990 blev den 18 årige Anne Stine Geisler fundet bestialsk myrdet i et kælderrum under restaurant Teglkroen i Teglgårdsstræde. Allerede dengang kom Peter Kronholm i kriminalpolitiets søgelys, som en mulig gerningsmand til mordet på Anne Stine Geisler. Han boede dengang i 1990 i et kollektiv i Larsbjørnsstræde tæt på gerningsstedet. Han havde et alibi indtil kl. 01.00 om natten den 4. juni 1990. Derefter havde han intet alibi i timerne op til mordet. Men da kriminalpolitiet ikke umiddelbart havde tekniske beviser, som kunne sætte ham i forbindelse med mordet, gik han fri og fik lov at gå efter afhøring. Ved et nævningeting i Østre Landsret i 1994 blev Peter Kronholm idømt 15 års fængsel for mordet på Annette Enevoldsen.

I foråret 2006 var Peter Kronholm på et halvt års orlov fra fængslet, og han kunne snart se frem til den endelige løsladelse. Han brugte tiden til at drive et bordel fra sin lejlighed på Østerbro i København. Han ansatte en 26 årig kvinde som telefondame, men efter 3 dage sagde hun op, da hun var meget bange for Peter Kronholm. Kvindens ven kørte hende lørdag aften den 1. april 2006 til lejligheden, hvor Peter Kronholm drev bordel, da hun ville hente sin løn som hun havde tilgode. Oppe i lejligheden greb han fat i kvinden, og trak en plasticpose over hendes hoved. Derefter skubbede han kvinden ned på en seng med ordene “Jeg må hellere slå dig ihjel”. Peter Kronholm tog et sjippetov og forsøgte at strangulere den 26 årige kvinde, men heldigvis knækkede rebet. Han lagde kvinden i håndjern og placerede tape for hendes mund. Heldigvis ringede kvindens mobiltelefon da hendes ven, som stod nede på gaden, syntes at der var gået for lang tid. Det blev kvindens redning. Peter Kronholm blev kort efter anholdt og sigtet for drabsforsøg på den 26 årige kvinde. Den 24. juli 2007 krævede anklagemyndigheden den nu 45 årige Peter Kronholm idømt forvaring ved den kommende retssag om drabsforsøget den 1. april 2006. Ved Østre Landsret onsdag den 3. oktober 2007 blev Peter Kronholm idømt 1 1/2 års fængsel for groft overfald på den 26 årige kvinde. Han havde været varetægtsfængslet siden 1. april 2006, og havde derved afsonet dommen. Men Peter Kronholm mistede sin prøveløsladelse, da Kriminalforsorgen inddrog den. Derfor blev han påny indsat til afsoning i Anstalten ved Herstedvester, hvor han manglede at afsone 4 års fængsel for drabet på sin tidligere kæreste, Annette Enevoldsen, som blev dræbt den 28. februar 1993. Onsdag den 17. oktober 2007, ankede Rigsadvokaten dommen på 1 1/2 års fængsel til Højesteret, da anklagemyndigheden fortsat ønskede Peter Kronholm idømt forvaring. Retslægerådet havde udtalt, at Peter Kronholm er så farlig for samfundet, at en forvaringsdom på ubestemt tid var eneste mulighed for retssikkerheden. Desuden viste Peter Kronholm’s prøveløsladelse i foråret 2006, hvor han var tæt på at kvæle den 26 årige kvinde i sin lejlighed, at han var en tikkende bombe som kan dræbe påny. Højesteret afsagde fredag den 18. januar 2008 den endelige dom over Peter Kronholm, da han blev idømt forvaring på ubestemt tid. De 5 dommere i Højesteret var ikke i tvivl om, at Peter Kronholm stadig var særdeles farlig.

Annette Enevoldsen 33 år

Offer

Peter Kronholm 31 år

Gerningsperson

Charlotte Machon-Fellow 24 år

Offer

Lillian Mondie Phokoletso Hansen år

Vidne

Anne Stine Geisler 18 år

Offer

Unknown 26 år

Offer