#78784

18-årig Anne Stine Geisler myrdet på Teglkroen i København

Information
Sagsstatus: Uopklaret
Dato for forbrydelse: 4 juni 1990 (for 34 år siden)
Placering: København, Denmark
Ofre: 1 mænd , 1 kvinder (2 i alt )
Motiv: Ukendt
Dødsårsag: Kvælning
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: Ikke opklaret
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Under pinsekarnevalet i København natten til mandag den 4. juni 1990 kl. 02.45, blev den 18-årige studerende Anne Stine Geisler set, da hun gående trak sin cykel ad Rådhusstræde i det indre København. Syv minutter senere kl. 02.52, ses hun sidste gang i live, da hun cyklede på Nytorv med retning mod Nørregade. En nattevægter så kl. 02.55 en ung mand, som stod foran en åben port til Teglgårdsstræde 15. Den unge mand forsvandt omgående fra stedet, da nattevægteren fik øje på ham. Anne Stine Geisler havde få minutter tidligere stillet sin cykel i baggården, hvorefter morderen overfaldt hende og slæbte hende ned i et kælderrum.

Den kønne 18-årige Anne Stine Geisler blev fundet myrdet i et kælderrum under restaurant Teglkroen i Teglgårdsstræde af den kvindelige kok, som mødte på arbejde kl. 14.45. Hun var blevet bagbundet med en sort ledning, og drabsmanden havde placeret 2 karklude i hendes mund. Anne Stine Geisler var brutalt blevet kvalt, da karkludene i munden forhindrede hende i at trække vejret. Drabsmanden havde desuden også snøret en sort ledning omkring hendes hals. Der havde været en voldsom kamp, hvor Anne Stine Geisler havde kæmpet for sit liv, men forgæves. Hun havde stadig sit nøglebundt i den ene hånd. Morderen havde snittet nogle skrifttegn i hendes hals og den ene arm. Gerningsmanden havde efter drabet overhældt liget af Anne Stine Geisler med bonevoks.

Under ledelse af kriminalinspektør Ove Dahl afhørte kriminalpolitiet de næste tre år mere end 3.800 personer om mordet på Anne Stine Geisler. Flere personer var under mistanke for det brutale mord, men beviserne manglede. Især var Peter Kronholm i kriminalpolitiets søgelys som en mulig gerningsmand til mordet på Anne Stine Geisler. Han boede i et kollektiv i Larsbjørnsstræde, tæt på gerningsstedet. Peter Kronholm havde et alibi indtil kl. 01.00 natten til den 4. juni 1990. Derefter havde han intet alibi i timerne op til mordet. Men da kriminalpolitiet ikke umiddelbart havde tekniske beviser, som kunne sætte Peter Kronholm i forbindelse med mordet på Anne Stine Geisler, gik han fri for yderligere tiltale og fik lov til at gå efter endt afhøring.

Desværre lykkedes det aldrig for kriminalpolitiet at finde den sadistiske morder. I midten af juni 1990 blev Anne Stine Geisler bisat fra Vor Frue Kirke i København. Hun blev stedt til hvile på Assistens Kirkegården på Nørrebro i København. Drabssagen om mordet på Anne Stine Geisler er fortsat uopklaret.

I november 2012 genoptog Københavns politi drabet på Anne Stine Geisler. Nye forbedrede retsgenetiske metoder gjorde, at retsmedicinerne nu havde en DNA-profil af drabsmanden.

Anne Stine Geisler 18 år

Offer

Unknown år

Gerningsperson

Nattevægter år

Vidne

Kvindelig kok år

Vidne

Peter Kronholm år

Mistænkt