#78786

46-årig Marcel Lychau Hansen dømt for kvindemord

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 29 august 1990 (for 34 år siden)
Placering: Valby, Denmark
Ofre: 8 kvinder (8 i alt )
Motiv: Lyst
Dødsårsag: Kvælning
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: 7380 dage fra gerning til anholdelse, 405 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Onsdag den 29. august 1990 kl. 1700, cyklede den 40 årige skolelærer Lene Buchardt Rasmussen hjemmefra sin lejlighed i Peter Sabroesgade i Københavns Sydvestkvarter. Hun havde medbragt en kikkert, da hun ville studere fugle på Kalvebod Fælled ved Vestamager.

Da hun ikke kom hjem sent om aftenen, alarmerede hendes mand politiet. Dagen efter blev der iværksat en storstilet eftersøgning af politiet, både med helikopter og hunde. Politiets helikopter fik mandag den 3. september 1990 kl. 14.30 øje på hendes blå S.C.O. damecykel, som stod op af et træ med punkteret forhjul, omkring 25 meter inde i skoven.

Mandag den 3. september 1990 kl 15.50, efter 5 dage intensiv eftersøgning, lykkedes det for politiet med hjælp fra hunde, at finde liget af Lene Buchardt Rasmussen i Fasanskoven, skjult under nogle grene og småkviste, 50 meter inde i den nærmest ufremkommelige skovbund, ikke langt fra stedet hvor hendes cykel blev fundet.

Politiet formodede, at gerningsmanden havde overmandet Lene Buchardt Rasmussen og slæbt hende ind i skoven. Hun blev derefter voldtaget af gerningsmanden, hvorefter hun tog sit tøj på igen. Lene Buchardt Rasmussen havde efter voldtægten sat sig voldsomt til modværge. På et tidspunkt havde hun sagt eller gjort noget til gerningsmanden, hvorefter han tilsyneladende gik amok og kvalte hende med sine hænder. Bagefter blev hun stranguleret med et stykke af sit tøj strammet omkring halsen.

Retsmedicinerne konstaterede efterfølgende, at Lene Buchardt Rasmussen var blevet udsat for stump vold flere steder på kroppen og hovedet, inden hun brutalt blev kvalt.

Der blev sikret en DNA-profil på gerningsmanden, via sædresterne på hendes tøj og underliv.

Morderen stjal efter drabet Lene Buchardt Rasmussen’s sølvring og ur af mærket Swatch, formentlig som et trofæ.

Fredag den 12. november 2010 kl. 15.23, blev den 45 årige Marcel Lychau Hansen anholdt på sin bopæl, Danshøjvej 56 i Valby, sigtet for drabet og voldtægten af Lene Buchardt Rasmussen.

Han nægtede sig skyldig i begge sigtelser.

Lørdag den 13. november 2010 kl. 12.15, blev den 45 årige Marcel Lychau Hansen fremstillet i et grundlovsforhør i Københavns Byret. Han blev varetægtsfængslet frem til den 8. december 2010, sigtet for drab.

Hermed var der blevet sat en særdeles uhyggelig rekord i Danmarkshistorien, idet der var begået hele 6 uopklarede kvindemord i perioden fra den 9. december 1989 til den 29. august 1990.

Politiet ved ikke, om gerningsmanden var den samme til flere af mordene, eller om der var 6 forskellige gerningsmænd til drabene.

Mandag den 19. december 2011 kl. 11.00 i et nævningeting i Københavns Byret, blev den nu 46 årige Marcel Lychau Hansen dømt skyldig i følgende forhold:

Mandag den 16. februar 1987, blev den 73 årige Edith Louise Andrup myrdet i sit hjem i Valby.

Onsdag den 29. august 1990, blev den 40 årige Lene Buchardt Rasmussen brutalt voldtaget og kvalt i Fasanskoven på Kalvebod Fælled på Vestamager.

Torsdag den 19. oktober 1995, blev fire kvinder udsat for sexovergreb i en villa på Ingolfs Alle på Amager. Her blev to unge piger på 14 år, en pige på 15 år og en kvinde på 23 år, på skift voldtaget i husets badeværelse af Marcel Lychau Hansen.

Tirdag den 3. maj 2005, blev en 24 årig kvinde voldtaget på sit værelse på Amagerkollegiet.

Lørdag den 25. september 2010 tidligt om morgenen, blev en 17 årig kvinde overfaldet og voldtaget på græsplænen, i haveforeningen Stjernelund på Kongelundsvej 242 på Amager.

Torsdag den 22. december 2011 kl. 10.00 i et nævningeting i Københavns Byret, blev den nu 46 årige Marcel Lychau Hansen idømt fængsel på livstid.

I slutningen af juli 2012, blev Marcel Lychau Hansen flyttet fra Anstalten ved Herstedvester til Statsfængslet Østjylland.

Lene Buchardt Rasmussen 40 år

Offer

Marcel Lychau Hansen 45 år

Gerningsperson

Edith Louise Andrup 73 år

Offer

Unknown

Tilfældigt offer

Unknown

Tilfældigt offer

Unknown

Tilfældigt offer

Unknown

Tilfældigt offer

Unknown

Tilfældigt offer

Unknown

Tilfældigt offer

Unknown

Tilfældigt offer

Unknown

Tilfældigt offer

Unknown

Tilfældigt offer