#78929

23-årig dræbt med kniv i Birkerød

Information
Sagsstatus: Uopklaret
Dato for forbrydelse: 29 oktober 2024 (for 2 måneder siden)
Placering: Birkerød, Denmark
Ofre: 3 mænd (3 i alt )
Motiv: Banderelateret
Dødsårsag: Stikdrab
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Banderelateret
Opklaringstid: Ikke opklaret
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Den 29. oktober 2024 kl. 01.44

Mand anholdt for knivdrab ved idrætshal

Nordsjællands Politi efterlyser vidner, der kan have oplysninger i sag om drab i Birkerød mandag aften.
En 27-årig mand er anholdt og sigtet for at have knivdræbt en 23-årig mand i Birkerød mandag.
Det skriver Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Tirsdag formiddag er det dog for tidligt at sige, om der er grundlag for at fremstille den 27-årige i grundlovsforhør.
Drabet skete mandag aften mellem klokken 22.40 og 23.15 ved Søndervangshallen i Birkerød.
- Manden døde på stedet, oplyste David Buch, som er vagtchef ved Nordsjællands Politi, til TV 2 tirsdag morgen.

Den 23-årige dræbtes pårørende er underrettet.
Anmeldelsen kom klokken 23.28.
To øvrige mænd på 20 og 21 år har ligeledes været anholdt, men er løsladt efter endt afhøring.

Internt opgør

Nordsjællands Politi efterforsker sagen og vil i den forbindelse fortsat gerne høre fra vidner og borgere, som har været til stede i området omkring Søndervangshallen mandag aften fra klokken 22.00 og frem til midnat.

- Både den afdøde og den 27-årige anholdte er begge kendt af politiet, siger Rolf Hoffmann, politikommissær og efterforskningsleder i Nordsjællands Politi, i pressemeddelelsen.
Derfor efterforsker politiet nu sagen ud fra en hypotese om, at der er tale om et internt opgør i det kriminelle miljø.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at drabet er relateret til den aktuelle bandesituation, lyder det.
Politikredsen er tirsdag til stede omkring Søndervangshallen med en mobil politistation mellem klokken 15.00 og 17.30. Her kan borgere henvende sig.

Billeder fra gerningsstedet viser en person i en af de hvide helkropsdækkende dragter, der indimellem omtales som dna-dragter, som politiet bruger som led i at sikre spor fra relevante personer, for eksempel mistænkte.
Om der er tale om den 27-årige, der er anholdt i sagen, vides ikke.


En 23-årig mand blev mandag mellem klokken 22.40 og 23.15 dræbt ved Søndervangshallen i Birkerød Foto: Bjorn Nielsen / Local Eyes Agency


Politiet mener, at en 23-årig mand mandag aften blev dræbt med knivstik i både bryst, mave og ryg.

Det er kommet frem onsdag, hvor to mænd fremstilles i grundlovsforhør sigtet for drabet.

Mændene er henholdsvis 19 og 21 år gamle. De blev begge anholdt tirsdag aften.

Begge nægter sig skyldige i sigtelsen om drab.



I sigtelsen lyder det, at den 23-årige skal være blevet stukket to gange i ryggen, to gange i maven og to gange i brystet.

Drabet fandt ifølge sigtelsen sted ved Søndervangshallen i Birkerød i Nordsjælland på et ukendt tidspunkt inden klokken 22.58 mandag.

Politiet mener, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

Af den årsag, og fordi efterforskningen er på et tidligt stadie, blev dørene til grundlovsforhøret lukket.

Inden dørene blev lukket, var retslokalet i Retten i Lyngby godt fyldt op af tilhørende. Der var tilsyneladende både pårørende til den dræbte og de to sigtede.

Der blev nedlagt et navneforbud for den dræbte mand og de to sigtede mænd.



Et navneforbud gør det forbudt at offentliggøre oplysninger, som vil kunne identificere en person.

Både den dræbte og de to sigtede er allerede kendt af politiet for at være en del af det kriminelle miljø i Birkerød.

Tirsdag udtalte Rolf Hoffman, der er politikommissær og efterforskningsleder i Nordsjællands Politi, at politiet arbejdede ud fra en hypotese om, at drabet er relateret til et internt opgør i det kriminelle miljø.

- Der er således ikke noget, der tyder på, at drabet er relateret til den aktuelle bandesituation, sagde han tirsdag.

Udtalelserne kom, inden de to, der fremstilles i grundlovsforhør, blev anholdt tirsdag aften.

Unknown 23 år

Offer

Unknown 27 år

Gerningsperson

Unknown 20 år

Medgerningsperson

Unknown 21 år

Medgerningsperson

Unknown 19 år

Mistænkt

Rolf Hoffmann år

Vidne