#79142

34-årig jugoslav myrder to drenge på Amager

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 20 maj 1984 (for 40 år siden)
Placering: København, Denmark
Ofre: 2 mænd (2 i alt )
Motiv: Profit
Dødsårsag: Skuddrab
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: 64 dage fra gerning til anholdelse, 338 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Ja
Kortoversigt

Søndag den 20. maj 1984 kl. 04.21, myrdede den 34-årige jugoslav Naum Conevski (13. maj 1949) med iskoldt blod to drenge på 16 og 20 år.

Den 16-årige bagerlærling Brian John Petersen, den 20-årige tidligere konstabel Enrico Per Nielsen, og den 16-årige skoledreng Dennis Ruben Andersen havde rejst et telt og tændt et bål. Drengene var ved at lægge sig til at sove i teltet ved Femøren på Amager Strandpark, da Naum Conevski fløjtende kom forbi og henvendte sig til de tre drenge.

Han forlangte at få udleveret deres pistol. De nægtede naturligvis at have en pistol. Pludselig tog Naum Conevski en Colt pistol kaliber 38 frem, hvorefter han beordrede dem til at tømme deres lommer og lægge sig på maven. Sekunder senere henrettede Naum Conevski de to drenge Brian John Petersen (24. september 1967) og Enrico Per Nielsen (17. november 1963) ved nakkeskud på klods hold.

Den tredje kammerat Dennis Ruben Andersen (15. maj 1968) nåede at flygte, selvom Naum Conevski også forsøgte at dræbe ham, idet han skød flere gange efter ham, da han flygtede fra stedet. Dennis Ruben Andersen blev dog ramt af et strejfskud, da et projektil trængte igennem nakken på hans jakke og videre ud ved kraven.

Kriminalpolitiet fandt senere i slutningen af juni 1984 gerningsvåbnet, en Colt pistol, kaliber 38, liggende på en hylde i en garage i Sydhavnen i København, der var lejet af Naum Conevski. Colt-pistolen med hvidt skæfte havde han tidligere stjålet ved et indbrud hos en tandlæge i Nordsjælland.

Naum Conevski blev anholdt den 23. juli 1984 i Københavns Lufthavn, sigtet for dobbeltdrabet på Brian John Petersen og Enrico Per Nielsen.

---

Onsdag den 26. juni 1985 ved et nævningeting i Østre Landsret i København blev Naum Conevski idømt fængsel på livstid for dobbeltdrabet på Brian John Petersen og Enrico Per Nielsen. Han ankede omgående straffen til Højesteret, der 26. november 1985 stadfæstede dommen, fængsel på livstid.

Naum Conevski blev overført til Anstalten ved Herstedvester, men tre år senere blev han erklæret for sindssyg og blev overført til Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Her blev Naum Conevski behandlet med medicin.

I januar 1998 blev han erklæret som ikke farlig af lægerne. Året efter i 1999 blev han overflyttet til psykiatrisk behandling på Sankt Hans Hospital i Roskilde, hvor han stadig afsoner dommen fængsel på livstid. Her får Naum Conevski stadig medicin, som gør ham ufarlig, men hvis han ikke får sin medicin, kan han igen blive en farlig person for samfundet.

I april 2012 sad Naum Conevski fortsat fængslet under psykiatrisk behandling på Sankt Hans Hospital i Roskilde, næsten 28 år efter det bestialske dobbeltdrab på Amager.

---

Dobbeltdrabet på Femøren

Natten mellem 19. og 20. maj 1984 havde tre kammerater fra ungdomsklubben Stjernen på Amager, 20-årige Enrico Per Nielsen, 16-årige Brian John Petersen, og 16-årige Dennis Ruben Andersen, slået lejr ved Femøren, men blev ud på morgenen antastet og truet af en fløjtende pistolbevæbnet fremmed mand, som på klos hold dræbte de to førstnævnte. Dennis Andersen blev også forsøgt dræbt, men nåede at flygte i skjul. Han anmeldte kl. 4.27 skyderiet til politiet og beskrev gerningsmanden som fremmedarbejder.

Under efterforskningen blev der fundet projektiler i kaliber 38 og en kniv, som gerningsmanden havde taget fra drengene og brugt til at skære dækkene på deres cykler op. På kniven fandt man et svagt fingeraftryk. Undersøgelse af projektilerne tydede på, at mordvåbnet måtte være en Colt-pistol med venstreløbet riffelgang.

Efter en efterlysning i medierne viste det sig, at mordvåbnet sandsynligvis var stjålet måneden inden fra en tandlæge, som mistænkte den makedonske taxachauffør Conevski for tyveriet.

Hjemvendt fra ferie i Makedonien blev Naum Conevski anholdt i Københavns Lufthavn og varetægtsfængslet. Efter nogen tid fandt politiet frem til en garage, som Conevski havde lejet i Københavns Sydhavn, hvor man fandt mordvåbnet.

Retslægerådet vurderede, at Conevski var karakterafviger, men egnet til fængselsstraf. Den 26. juni 1985 blev Conevski ved et nævningeting i Østre Landsret idømt fængsel på livstid for dobbeltdrabet 20. maj 1984. Ved strafudmålingen blev der lagt vægt på, at han også havde begået drabsforsøg mod en kammerat til de dræbte samt voldtægt mod en kvindelig kunde.

Man fandt senere ud af, at Conevski havde stået bag to andre voldtægter i Københavns-området, som ikke kunne findes tidligere grundet en manglende sammenlægning af politiets systemer.

Naum Conevski 34 år

Gerningsperson

Brian John Petersen 16 år

Offer

Enrico Per Nielsen 20 år

Offer

Dennis Ruben Andersen 16 år

Tilfældigt offer