#79320

50-årig bagersvend myrdet i Ørstedsparken i København

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 10 november 1980 (for 44 år siden)
Placering: København, Denmark
Ofre: 1 mænd (1 i alt )
Motiv: Profit
Dødsårsag: Stikdrab
Strafudmåling: 14 år
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: 22 dage fra gerning til anholdelse, 343 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Mandag den 10. november 1980 kl. 12.25, blev liget af den 50 årige bagersvend Mikkel Pauli Olsson (28. april 1930) fundet drivende i en sø midt i Ørstedsparken i hjertet af København. Liget lå på maven tæt på bredden.

Kriminalpolitiet efterforskede drabet og konstaterede hurtigt, at Mikkel Pauli Olsson var blevet udsat for et rovmord, idet hans ur og 40 kroner i kontanter manglede. Retsmedicinerne undersøgte liget af den 50 årige Mikkel Pauli Olsson, og dødsårsagen var et enkelt stik med en dolk direkte i hjertet.

Kriminalpolitiet anholdt den 2. december 1980 to formodede gerningsmænd til drabet. De var begge trækkerdrenge som færdedes i Ørstedsparken på jagt efter kunder. Den 20 årige og den 22 årige unge mand erkendte under en afhøring, at de havde mødt den 50 årige Mikkel Pauli Olsson i Ørstedsparken. De ville blot begå røveri imod ham, men det udviklede sig hurtigt til et rovmord. Efter drabet gennemsøgte de liget Mikkel Pauli Olsson, hvorefter de stjal 40 kroner og hans ur. Bagefter smed de liget i søen og gik på værtshus. Her solgte de uret til en tjener for 4 øl og 50 kr.

Forud for drabet havde de været på værtshus om søndagen den 9. november 1980, hvor de havde drukket tæt og var stærkt berusede. Drukturen sluttede brat på værtshuset Jomfruburet, som lå på gågaden i København, da pengene slap op mandag den 10. november 1980 kl. 04.30. Derfor besluttede de sig for at skaffe nogle flere penge, og de gik direkte over i Ørstedsparken. Her lokkede de to unge mænd den 50 årige bagersvend Mikkel Pauli Olsson hen til søbredden, hvor de bevæbnet med hver sin dolk overfaldt ham. Mikkel Pauli Olsson’s styrke kom bag på dem, hvorefter den 20 årige John Christian Kierkegaard (8. december 1959) stak Mikkel Pauli Olsson direkte i hjertet med sin dolk. Han var dræbt på stedet. B. M. B. var medvirkende til drabet.

Ifølge kriminalpolitiet var det et af de mest rå og bestialske drab, der var blevet begået i København i de sidste mange år.

Tirsdag den 10. november 1981 ved et nævningeting i Østre Landsret i København, blev den nu 21 årige John Christian Kierkegaard idømt 14 års fængsel, for drab og røveri af særlig farlig karakter. Den nu 23 årige medgerningsmand, B. M. B., blev idømt 8 års fængsel for røveri af særlig farlig karakter og legemsbeskadigelse med døden til følge.

Mikkel Pauli Olsson 50 år

Offer

John Christian Kierkegaard 21 år

Gerningsperson

B. M. B. 23 år

Medgerningsperson