#79381
44-årig dræbt i Faxe Ladeplads og skjult i kompostbunke
Information
Sagsstatus: | Uopklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 18 juli 2023 (for 1 år siden) |
Placering: | Næstved, Denmark |
Ofre: | 1 mænd (1 i alt ) |
Motiv: | Hævn |
Dødsårsag: | Ukendt |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Ukendt |
Opklaringstid: | Ikke opklaret |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Den 18. juli 2023
Sigtelse: Dræbte mand og smed lig i kompostbunke
59-årig fremstilles nu for drab på et offer, der formodes at være identisk med mand, der har været savnet i mere end fire måneder
RETTEN I NÆSTVED: En 59-årig mand er sigtet for at have dræbt den 44-årige Jesper Skovlund Hansen på ukendt vis på et tidspunkt efter 18. juli i år i Faxe Ladeplads og for efterfølgende at have slæbt liget ud i en kompostbunke og dækket det med haveaffald.
Det er netop kommet frem i et grundlovsforhør i Retten i Næstved.
Offerets navn fremgår af sigtelsen, og han er tidligere blevet offentligt efterlyst. Her fremgik det, at han ikke er set siden 17. juli. Det er også den 44-årige mands fødselsdag. Han blev offentligt efterlyst af Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi 29. august i år.
Politiet oplyste tidligere på morgenen, at offeret endnu ikke er endeligt identificeret, men ifølge politiet er der stor sandsynlighed for, at han er identisk med den 44-årige mand. De pårørende er underrettet.
Den 59-årige nægter sig skyldig. Han er dækket af navneforbud.
Han kom ind i retten nydeligt klædt i sorte fløjlsbukser, sorte sko og en mørk fleeceskjorte. Håret er tilbagestrøget hår og han bærer briller med sort kraftigt stel.
Det fremgik i den korte tid, før dørene blev lukket af hensyn til efterforskningen, at han blev anholdt i går klokken 10.
Selv sagde han intet, før dørene blev lukket.
Efter et grundlovsforhør, der varede lige over en time, blev den 59-årige fængslet frem til 21. december på mistanke om i hvert fald grov vold.
Dommeren lagde i kendelsen vægt på stedet, hvor liget blev fundet, og den sigtedes påfaldende adfærd efterfølgende.
Det fremgik også, at dommeren ikke mente, at der var grundlag for, at den 59-årige skal varetægtsfængsles i surrogat på en lukket retspsykiatrisk afdeling.
Jesper Skovlund Hansen 44 år
Offer
Unknown 59 år
Gerningsperson