#79403

4-årig Heidi Jepsen forsvinder fra legeplads i Kolding

Information
Sagsstatus: Uopklaret
Dato for forbrydelse: 8 april 1979 (for 45 år siden)
Placering: Kolding, Denmark
Ofre: 1 mænd , 1 kvinder (2 i alt )
Motiv: Ukendt
Dødsårsag: Ukendt
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Familietragedie
Opklaringstid: Ikke opklaret
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Søndag den 8. april 1979, forsvandt den 4-årige Heidi Jepsen fra en legeplads tæt på hendes hjem på Nørremarksvej i Kolding, hvor hun legede i sandkassen sammen med nogle andre børn. Hun var iført briller, en grøn jakke, blå cowboybukser og sorte træsko. Under jakken havde hun en rødstribet bluse og grønt undertøj. Heidi Jepsen var 105 cm høj.

Moderen alarmerede kl. 19.55 politiet i Kolding, som omgående satte en storstilet eftersøgning i gang efter den 4-årige Heidi Jepsen med politihunde i nærheden af hjemmet, mens politihelikoptere og dykkere undersøgte utallige søer og vandhuller i Kolding og omegn. De næste fire måneder blev søer og vandhuller tømt for vand i håbet om at finde Heidi Jepsen, men alt var desværre forgæves.

Hendes 6-årige søster Pia Jepsen og 10-årige bror Jan Jepsen forstod naturligvis ikke, hvad der var sket med deres 4-årige lillesøster Heidi Jepsen.

Tirsdag den 12. juni 1979, blev den 26-årige stedfader Dion Pedersen anholdt og sigtet for mordet på Heidi Jepsen, selvom politiet ikke havde fundet liget af den lille pige. Kriminalpolitiet formodede, at han havde dræbt den lille pige og skaffet hende af vejen. Afhøringerne viste, at både moderen og stedfaderen havde løjet om deres færden, da Heidi Jepsen forsvandt. Moderen, den 29-årige Anna Jepsen, indrømmede senere under en afhøring, at hun ikke havde set sin datter Heidi Jepsen siden lørdag aften, den 7. april 1979.

Den 30. juni 1979, gravede Civilforsvaret minutiøst efter hendes lig på Kolding Station, hvor stedfaderen Dion Pedersen arbejdede, men man fandt ikke liget. Kriminalpolitiet standsede eftersøgningen af den lille pige den 7. september 1979.

Sigtelsen mod Dion Pedersen og moderen Anna Jepsen blev frafaldet den 8. november 1979.

I starten af 1980 giftede Dion Pedersen sig i dybeste hemmelighed med en 22-årig kvinde i Kolding, hvorefter han flyttede sammen med hende og hendes to børn, uden at orientere Anna Jepsen.

Heidi Jepsens lig blev aldrig fundet, men det formodes, at hun er blevet myrdet og gravet ned. Drabssagen om mordet på Heidi Jepsen er fortsat uopklaret.

Heidi Jepsen 4 år

Offer

Pia Jepsen 6 år

Andet

Jan Jepsen 10 år

Andet

Dion Pedersen 26 år

Mistænkt

Anna Jepsen 29 år

Mistænkt