#79439

22-årig Bjarne Sørensen dræbt i København med kniv

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 27 februar 1978 (for 46 år siden)
Placering: København, Danmark
Ofre: 1 mænd (1 i alt )
Motiv: Hævn
Dødsårsag: Afbrænding
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: 23 dage fra gerning til anholdelse, 285 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Tirsdag den 28. februar 1978 kl. 22.30 opdagede en medarbejder på Amagerforbrændingen til sin rædsel resterne af en forkullet menneskekrop på transportbåndet. Medarbejderen standsede omgående transportbåndet og kontaktede politiet, som hurtigt ankom til stedet. Der blev desuden fundet et dykkerur med et serienummer på transportbåndet.

Kriminalpolitiet kontaktede samtlige urmagere i Danmark, og det lykkedes at spore uret tilbage til en mand, som boede i Sønderjylland. Han fortalte kriminalpolitiet, at han i 1977 havde foræret uret til en ven, der boede i København. Kriminalpolitiet kontaktede manden i København, som fortalte, at han havde givet dykkeruret videre i november eller december 1978 til en ven på Christiania i København. Kriminalpolitiet fandt vennen på Christiania, og han levede i bedste velgående. Han fortalte politiet, at han var faldet med uret, hvorved glasset var gået i stykker. Han ville ikke betale for en reparation af uret og smed det i den nærmeste affaldscontainer på Christiania.

En 20-årig grønlandsk pige hjalp kriminalpolitiet på sporet af drabsmændene. Hun fortalte politiet, at hun under et besøg hos nogle grønlændere på Christiania havde fået et chok, da de viste hende et lig af en død person på første sal i Stjerneskibet. Under en ransagning onsdag den 22. marts 1978 fandt kriminalpolitiet hurtigt gerningsstedet og anholdt fire grønlændere.

De fire grønlændere fortalte samstemmende til politiet, at de havde sparket og slået en mand bevidstløs og stranguleret ham. Efterfølgende havde de hver især stukket manden i ryggen med en kniv, hvorved hjertet blev ramt. Efter drabet pakkede de liget ind i et tæppe. Dagen efter, mandag den 27. februar 1978, smed de liget ud af vinduet fra første sal i Stjerneskibet og lagde det i den samme affaldscontainer som dykkeruret.

Det lykkedes for retsmedicinerne den 18. maj 1978 ved hjælp af røntgenbilleder at identificere liget ud fra en gammel skade på lårbenet på det forkullede lig som den 22-årige Bjarne Sørensen (10. februar 1955 i Århus) fra Kysing ved Odder.

Ved Retten i København i 1979 blev Niels Elias Sakæus Christian Storch Sandgren (30. august 1957 i Grønland) idømt 5 års fængsel, mens Josva Johan Isikias Davidsen (23. december 1950 i Grønland) blev idømt 4 års fængsel. En tredje grønlænder blev idømt 2 års fængsel for vold med døden til følge.

Den 27. februar 1986 afgik Niels Elias Sakæus Christian Storch Sandgren ved døden.

Bjarne Sørensen 23 år

Offer

Niels Elias Sakæus Christian Storch Sandgren 28 år

Gerningsperson

Josva Johan Isikias Davidsen 27 år

Medgerningsperson

Unknown 20 år

Vidne