#79443
Dobbeltmord i Christiansfeld: Frank Hammeleff dræbte to koner
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 15 april 1978 (for 46 år siden) |
Placering: | Christiansfeld, Denmark |
Ofre: | 1 mænd , 2 kvinder (3 i alt ) |
Motiv: | Ukendt |
Dødsårsag: | Kvælning |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Familietragedie |
Opklaringstid: | 4 dage fra gerning til anholdelse, 378 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Natten til den 15. april 1978 fandt den 33-årige kirkegårdsleder Frank Jepsen Hammeleff sin 31-årige hustru Inger Bakker Hammeleff død i deres hus på Museumsgade 3, i byen Christiansfeld ved Haderslev. Hustruen havde tilsyneladende hængt sig i bryggerset. Frank Hammeleff forsøgte ifølge sin egen forklaring at give hende hjertemassage, hvorefter han gemte rebet af vejen, så den 12-årige søn ikke skulle opdage, at hun havde begået selvmord.
Hun blev kørt til retsmedicinsk undersøgelse, hvor det blev konstateret, at hun havde tegn på kvælningsmærker på halsen, punktformede blødninger i øjnene, og ifølge retsmedicinerne kunne hun ikke være død ved hængning. Kriminalpolitiet anholdt Frank Hammeleff Jensen den 19. april 1978, men han nægtede alt og påstod, at hustruen havde begået selvmord ved at hænge sig selv.
Efterforskningen afslørede, at Frank Hammeleff's første hustru, Grethe Annie Hammeleff, døde blot 19 år gammel den 5. august 1966. Hun havde også begået selvmord ved hængning, og også dengang viste de retsmedicinske undersøgelser tegn på kvælningsmærker ved halsen. Han nægtede alle anklager om drab, både før og efter domsafgørelsen.
Frank Hammeleff blev alene dømt på stærke indicier fra de retsmedicinske undersøgelser, da ingen vidner havde set, da han formentlig kvalte dem begge to. Bagefter hængte han dem op i et reb for at sløre drabet og få det til at ligne et selvmord.
Onsdag den 2. maj 1979 ved et nævningeting i Retten i Sønderborg blev Frank Hammeleff idømt fængsel på livstid for drabet på sin 19-årige hustru Grethe Annie Hammeleff og for drabet på sin 31-årige hustru, Inger Bakker Hammeleff.
Drabssagen blev senere taget op ved Den særlige Klageret, og den 4. oktober 1985 blev han af et nævningeting påny idømt fængsel på livstid for drabene på sine to hustruer.
Frank Hammeleff blev senere benådet og løsladt, hvorefter han tog navneændring. Han flyttede til Hvidovre, og nogle år senere blev han alvorligt syg. Han blev derefter indlagt på Hvidovre Hospital, hvor han senere døde i 2007.
Inger Bakker Hammeleff 31 år
Offer
Frank Jepsen Hammeleff 33 år
Gerningsperson
Grethe Annie Hammeleff 19 år
Offer