#79507
Dobbeltmorderen Claus Kai Berggren: Blodigt dobbeltmord i Randers
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 20 april 1976 (for 48 år siden) |
Placering: | Randers, Denmark |
Ofre: | 1 mænd , 1 kvinder (4 i alt , heraf 2 mindreårige) |
Motiv: | Fanatisme |
Dødsårsag: | Stikdrab |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Ukendt |
Opklaringstid: | 8 dage fra gerning til anholdelse, 316 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Ja |
Kortoversigt
I april 1976 boede den 25-årige Claus Kai Berggren i en boligblok på Skelvangsvej 97 i Randers.
Drabssagen fra Fensmarksgade 41, som blev begået den 18. august 1971, forblev uopklaret, indtil Claus Kai Berggren begik endnu et mord, tirsdag den 20. april 1976 kl. 16.30. Her myrdede han den 15-årige Conny Lund Koue i en vaskekælder i Randers. Hun blev myrdet af Claus Kai Berggren i en uhyggelig blodrus, da han med sin agurkekniv stak hende med 44 knivstik, hvoraf de 33 knivstik var direkte dræbende. Claus Kai Berggren skar også halsen over på Conny Lund Koue. En kvinde fandt Conny Lund Koue i vaskekælderen, og hun var stadigvæk i live. Men hun døde kort efter af omfattende indre blødninger og et stort blodtab.
Efter mordet i Randers blev Claus Kai Berggren afhørt af kriminalpolitiet om sin færden på drabstidspunktet. Onsdag den 28. april 1976 blev Claus Kai Berggren anholdt og sigtet for drabet på Conny Lund Koue. Forud for anholdelsen havde kriminalpolitiet ransaget hans lejlighed, og her fandt politiet både den blodige kniv gemt i soklen på et reolsystem, hans blodige træsko samt noget tøj med blodstænk på. Beviserne var overvældende, og Claus Kai Berggren tilstod under en afhøring onsdag den 5. maj 1976 drabet på Conny Lund Koue. Allerede dagen efter, torsdag den 6. maj 1976, tilstod han drabet på Connie Jacobsen, som blev begået den 18. august 1971 i Fensmarksgade 41.
Dobbeltmorderen Claus Kai Berggren blev af et enigt nævningeting ved Vestre Landsret i Randers den 10. marts 1977 idømt fængsel på livstid for mordet på Connie Jacobsen og Conny Lund Koue.
I november 1990 blev Claus Kai Berggren benådet og prøveløsladt på betingelse af, at han gik i behandling med antabus og holdt sig fra spiritus. Han overholdt imidlertid ikke betingelserne, da han begyndte at drikke og blev voldelig overfor sin daværende kæreste og hendes datter. Desuden kunne han stadig ikke holde sig fra småpiger, som han flere gange prøvede at lokke til hemmelige stævnemøder. Derfor blev Claus Kai Berggren igen fængslet på ubestemt tid.
I 1998/1999 forsøgte kriminalforsorgen igen at prøveløslade Claus Kai Berggren og udsluse ham i samfundet. Men påny var trangen til at kontakte små piger og lokke dem til hemmelige stævnemøder for stor for Claus Kai Berggren, og han blev endnu engang fængslet og indsat bag tremmer i anstalten ved Herstedvester, hvor Danmarks mest brutale børnemordere afsoner.
Han fik sin sidste dom den 15. maj 2000. Efter at Claus Kai Berggren havde siddet sammenlagt næsten 25 år i fængsel, fik han kræft i bugspytkirtlen, som meget hurtigt gjorde en ende på hans liv, da han som 50-årig døde i fængslet natten til onsdag den 9. januar 2002.
Blot en uge senere skulle en dommer have taget stilling til, om Claus Kai Berggren måtte få tilladelse til at dø udenfor fængslet. Det nåede han ikke, til lettelse for mange mennesker.
Claus Kai Berggren 50 år
Gerningsperson
Conny Lund Koue 15 år
Offer
Connie Jacobsen år
Offer