#79516
34-årig idømt 14 års fængsel for mordbrand i Holbæk
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 23 august 1976 (for 48 år siden) |
Placering: | Søndersted Mark, Denmark |
Ofre: | 2 mænd , 2 kvinder (5 i alt , heraf 1 mindreårige) |
Motiv: | Jalousi |
Dødsårsag: | Afbrænding |
Strafudmåling: | 14 år |
Sagstype: | Ukendt |
Opklaringstid: | 2 dage fra gerning til anholdelse, 254 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Mandag den 23. august 1976 kl. 23.25, indebrændte den 33-årige Kirsten Hansen, sammen med sine børn, den 3-årige Thomas Hansen og datteren Trine Hansen på 8 måneder. Kurt Hansen (30. september 1943) påstod, at han vågnede ved branden i huset på Stjernholm-gaard i Søndersted Mark, syd for Holbæk. Han tog sin 5-årige datter Rikke Hansen og bragte hende i sikkerhed udenfor huset i familiens bil. Han forsøgte at løbe ind i huset igen, men ilden gjorde, at det ikke længere var muligt. Derefter løb Kurt Hansen over til naboen, hvor der blev ringet til brandvæsenet. Da brandfolkene ankom, stod hele huset i flammer, og det nedbrændte helt, inden det lykkedes at få ilden under kontrol.
Kurt Hansen var til daglig skolehjemsforstander på Undløse skolehjem. Kriminalpolitiets brandteknikere undersøgte resterne af huset, og der blev fundet betydelige rester af benzin på gulvbrædderne i huset. Det stod derfor klart for kriminalpolitiet, at Kurt Hansen havde hældt store mængder benzin forskellige steder i huset, hvorefter han havde sat ild til. Kirsten Hansen døde af sine forbrændinger og kulilteforgiftning, mens de to børn døde af kulilteforgiftning med den voldsomme brand.
Kurt Hansen blev anholdt den 25. august 1976, sigtet for tredobbelt mordbrand på sin hustru Kirsten Hansen, samt sine to børn Thomas og Trine Hansen. Han nægtede ethvert kendskab til branden i huset. Parret var blevet gift den 1. januar 1966, men efterforskningen viste at Kurt Hansen havde indledt et forhold til en 26-årig kvinde. Anklagemyndigheden mente derfor, at Kurt Hansen havde valgt at indebrænde sin familie for at være sammen med sin nye elskerinde.
Fredag den 6. maj 1977, blev den 34-årige Kurt Hansen ved et nævningeting idømt 14 års fængsel for tredobbelt mordbrand på sin hustru Kirsten Hansen, sønnen Thomas Hansen og datteren Trine Hansen. Desuden mistede Kurt Hansen retten til at arve sin hustru og børn (straffelovens § 237, jfr. § 85).