#79634
Dobbeltmorder Claus Kai Berggren: Fensmarksgade 41 og Randers
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 18 august 1971 (for 53 år siden) |
Placering: | København, Denmark |
Ofre: | 1 mænd , 1 kvinder (4 i alt , heraf 2 mindreårige) |
Motiv: | Ukendt |
Dødsårsag: | Stikdrab |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Ukendt |
Opklaringstid: | 1715 dage fra gerning til anholdelse, 316 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Onsdag den 18. august 1971 kl. 07.00 mødte Claus Kai Berggren (1. juli 1951 - 9. januar 2002) som sædvanlig på sit arbejde på de Forenede Papirfabrikker i København. Han kørte hele dagen ud med papir til forretninger og bogforlag. Han havde fri fra arbejde klokken 16.00, men en arbejdskammerat havde fødselsdag og inviterede kollegaerne på "en lille en". De drak en blanding af snaps og porterøl, som hed "høvlspåner". Kl. 17.30 forlod Claus Kai Berggren papirfabrikken og cyklede hjemad. Da han nåede værtshuset cafe Mimer gik han ind og drak nogle flere øl og snaps. Omkring kl. 18.30 forlod han værtshuset og cyklede hjem til sine forældre i Refsnæsgade 29, stuen tv., hvor han vaskede sig og skiftede tøj på sit værelse.
Klokken 19.35 cyklede Claus Kai Berggren, som var stærkt beruset, fra Refsnæsgade i retning mod sin forlovede Janni. Han cyklede ad Fensmarksgade og pludselig fik han øje på den 8 årige Connie Jacobsen, som legede skjul med sine kammerater i porten ud til Fensmarksgade. Han sagde til Connie Jacobsen, at en kvinde i nr. 41 ville tale med hende. Hun gik tillidsfuldt sammen med Claus Berggren ind i opgangen, hvor det bestialske drab fandt sted kl. 19.40. Han havde en stor kniv i sin ene støvle og greb pigen bagfra, mens han holdt hende for munden. Sekunder senere stak han Connie Jacobsen flere gange dybt i maven og brystet med den store kniv, hvorefter han brutalt skar halsen over på hende. Claus Kai Berggren slap derefter pigen, stak kniven ned i støvlen og forlod upåvirket opgangen i Fensmarksgade 41. Han gik ud på gaden og gik ind i opgangen til Fensmarksgade 39, hvor han kastede op. Derefter gik han igen ud på gaden.
Her tog han sin cykel og cyklede hen til værtshuset cafe Mimer, hvor han drak et par øl, mens han sundede sig lidt over drabet. Forinden havde han smidt kniven i kloakken udenfor værtshuset. Omkring klokken 20.10 forlod han værtshuset. Han lod cyklen stå og gik det sidste stykke hen til sin kæreste Jannie. Her forklarede Claus Kai Berggren, at blodet på hans hænder, tøj og støvler stammede fra et slagsmål på cafe Mimer, hvor han havde været oppe og slås med en "Spagetti" fremmedarbejder. Jannie var stadigvæk dybt forelsket i Claus Kai Berggren og troede på hans løgnehistorie. Han gik ud på badeværelset og vaskede blodet af hænderne og sine støvler.
En halv time tidligere klokken 19.45 fandt Connie Jacobsen's legekammerater hende liggende i en stor blodpøl i opgangen Fensmarksgade 41. Det var hendes egen lillebror den 5 årige Frank Jacobsen og hendes 5 årige veninde Jannie, som gik ind i opgangen og fandt Connie Jacobsen stærkt blødende, efter at Claus Kai Berggren havde stukket hende ned i en blodsrus. Hun var blevet stukket 5 gange, men var stadig i live da de fandt hende. Lillebroderen Frank Jacobsen ringede på en dør hos en beboer i opgangen, og fortalte hvad der var sket. Kvinden ringede omgående efter politi og ambulance kl. 19.52. Samtidig løb Connie Jacobsen's veninde, den 5 årige Jannie, ud på Fensmarksgade, og henvendte sig til den 13 årige Karina Jensen, som stod ved porten ind til gården. Jannie råbte at der var sket noget forfærdeligt med Connie Jacobsen. Karina Jensen løb hen til Fensmarksgade 41, hvor hun indenfor i opgangen til sin rædsel så hvad der var sket. Derefter løb hun op til Connie Jacobsen's forældre i Tibirkegade 2. Faderen den 28 årige Bent Jacobsen og hans bror Niels Jacobsen, løb alt hvad de kunne fra lejligheden i Tibirkegade 2 til Fensmarksgade 41, hvor hans 8 årige datter Connie Jacobsen udåndede kort tid efter. Da ambulancen ankom kl. 19.57 blev hun erklæret for død af de chokerede ambulancefolk.
Gerningsmanden Claus Kai Berggren havde lokket den 8 årige Connie Jacobsen, som legede ude i gården, med ind i opgangen, hvor han myrdede hende i en blodrus. I august 1971 boede Claus Kai Berggren i Refsnæsgade 29, stuen tv. på Nørrebro. Han blev afhørt af kriminalpolitiet men nægtede ethvert kendskab til drabet, og havde et falsk alibi. Hans forældre havde dengang en stor isenkræmmerforretning, som lå på hjørnet af Haraldsgade/Lersø Park Alle.
I april 1976, boede den 25 årige Claus Kai Berggren i en boligblok på Skelvangsvej 97 i Randers.
Drabssagen fra Fensmarksgade 41 forblev uopklaret, indtil Claus Berggren begik endnu et mord.
Tirsdag den 20. april 1976 kl. 16.30, myrdede han den 15 årige Conny Lund Koue (8. maj 1960) i
en vaskekælder i Randers. Hun blev myrdet af Claus Kai Berggren i en uhyggelig blodrus, da han med sin agurkekniv stak hende med 44 knivstik, hvoraf de 33 knivstik var direkte dræbende.
Claus Kai Berggren skar også halsen over på Conny Lund Koue. En kvinde fandt den 15 årige Conny Lund Koue i vaskekælderen, og hun var stadigvæk i live. Men hun døde kort efter af omfattende indre blødninger, og et stort blodtab. Efter mordet i Randers blev Claus Kai Berggren afhørt grundigt af kriminalpolitiet, om sin færden på drabstidspunktet.
Onsdag den 28. april 1976, blev Claus Kai Berggren anholdt, og sigtet for drabet på Conny Lund Koue. Forud for anholdelsen havde kriminalpolitiet ransaget hans lejlighed, og her fandt politiet både den blodige kniv gemt i soklen på et reolsystem, hans blodige træsko og noget tøj med blodstænk på. Beviserne var overvældende, og Claus Kai Berggren tilstod under en afhøring, onsdag den 5. maj 1976, drabet på Conny Lund Koue. Allerede dagen efter torsdag den 6. maj 1976 tilstod han drabet på Connie Jacobsen, som blev begået den 18. august 1971 i Fensmarksgade 41.
Den 10. marts 1977, af et enigt nævningeting ved Vestre Landsret i Randers, blev dobbeltmorderen Claus Kai Berggren idømt fængsel på livstid, for mordet på Connie Jacobsen og Conny Lund Koue.
Den 24. juni 1977, blev dommen stadfæstet af Højesteret.
I november 1990 blev Claus Kai Berggren benådet og prøveløsladt på betingelse af, at han gik i behandling med antabus og holdt sig fra spiritus. Han overholdt imidlertid ikke betingelserne, da
han begyndte at drikke og blev voldelig overfor sin daværende kæreste og hendes datter. Desuden kunne han stadig ikke holde sig fra småpiger, som han flere gange prøvede at lokke til hemmelige stævnemøder. Derfor blev Claus Kai Berggren igen fængslet på ubestemt tid.
I 1998/1999 forsøgte kriminalforsorgen igen at prøveløslade Claus Kai Berggren og udsluse ham i samfundet. Men påny var trangen til at kontakte små piger og lokke dem til hemmelige stævnemoder for stor for Claus Kai Berggren, og han blev endnu engang fængslet og indsat bag tremmer i anstalten ved Herstedvester, hvor Danmarks mest brutale børnemordere afsoner.
Han fik sin sidste dom den 15. maj 2000. Efter at Claus Kai Berggren havde siddet sammenlagt næsten 25 år i fængsel, fik han kræft i bugspytkirtlen som meget hurtigt gjorde en ende på hans liv, da han som 50 årig døde i fængslet natten til onsdag den 9. januar 2002.
Blot en uge senere skulle en dommer have taget stilling til, om Claus Kai Berggren måtte få tilladelse til at dø udenfor fængslet. Det nåede han ikke til lettelse for mange mennesker.
Claus Kai Berggren 50 år
Gerningsperson
Connie Jacobsen 8 år
Offer
Janni år
Andet
Frank Jacobsen 5 år
Vidne
Jannie 5 år
Vidne
Karina Jensen 13 år
Vidne
Bent Jacobsen 28 år
Andet
Niels Jacobsen år
Andet
Conny Lund Koue 15 år
Offer