#79724
26-årig dræber 25-årig hustru med vådeskud i København
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 28 april 1968 (for 56 år siden) |
Placering: | København, Denmark |
Ofre: | 1 mænd , 1 kvinder (2 i alt ) |
Motiv: | Ulykke |
Dødsårsag: | Skuddrab |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Familietragedie |
Opklaringstid: | Ikke opklaret |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Søndag den 28. april 1968 kl. 22.00 skød den 26-årige psykologistuderende og tidligere våbeninstruktør i hæren, Claus Bang (1. november 1942), sin 25-årige hustru Jette Bang, født Gribsø (18. november 1944), i parrets lejlighed på Hesseløgade 33 st. tv. i København.
Claus Bang ringede straks efter en ambulance. Jette Bang blev hastigt kørt til hospitalet, hvor hun kort efter døde af sine kvæstelser.
En obduktion afslørede, at Jette Bang var blevet ramt af et enkelt skud i brystet. Projektilet havde fortsat skråt ned igennem kroppen, fra hjerteregionen og ud igennem ryggen ved lænden.
Under en afhøring forklarede Claus Bang, at det var et tragisk vådeskud, da han ikke var klar over, at pistolen var ladt. Han havde siddet og leget med pistolen, taget ladegreb på pistolen og sigtet på sin hustru for sjov. Han trykkede derefter på aftrækkeren, hvilket resulterede i, at hustruen blev ramt i brystet. Efterfølgende affyrede han endnu et skud i gulvet.
Den 22. oktober 1968 blev Claus Bang løsladt fra fængslet, da statsadvokaten havde frafaldet sigtelsen for drab og ændret sigtelsen til uagtsomt manddrab.
Torsdag den 9. januar 1969 ved en domsmandsret i København blev Klaus Bang idømt 5 måneder og 24 dages fængsel for uagtsomt drab på sin hustru. Han blev derefter løsladt, da han allerede havde afsonet dommen ved sin varetægtsfængsling.
Claus Bang 26 år
Gerningsperson
Jette Bang 25 år
Offer