#79815
17-årig Inger Nielsen myrdet ved Fredericia: Svend Erik B. anholdt
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 20 marts 1963 (for 61 år siden) |
Placering: | Fredericia, Denmark |
Ofre: | 1 mænd , 1 kvinder (2 i alt ) |
Motiv: | Lyst |
Dødsårsag: | Kvælning |
Strafudmåling: | 16 år |
Sagstype: | Ukendt |
Opklaringstid: | 1 dage fra gerning til anholdelse, 0 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Onsdag den 20. marts 1963, blev den 17-årige Inger Nielsen fundet myrdet på en mark ved Fredericia, blot 200 meter fra gården, hvor hun var en ung pige i huset. Hun var blevet mishandlet på det grusomste af drabsmanden. Inger Nielsen blev til sidst kvalt, da den unge mand strangulerede hende med et stykke stof fra hendes kjole. Efter drabet slæbte gerningsmanden liget af hende over den frosne mark, hvor han flåede alt tøjet af Inger Nielsen, undtagen hendes strømper. Han voldtog hende og smed derefter liget i en roekule. Inden han tog hendes cykel, samlede han hendes iturevne tøj sammen og smed det tæt ved liget, hvorefter han cyklede væk fra stedet, som om intet var hændt.
Den chokerede fodermester, som onsdag den 20. marts 1963 fandt det nøgne lig af Inger Nielsen liggende halvvejs på siden, ringede straks til kriminalpolitiet. Inger Nielsen havde tidligt om morgenen den 18. marts 1963 kl. 04.30 fulgtes sammen med Svend Erik B. (6. juli 1937) hen ad landevejen mod gården, hvor hun var en ung pige i huset. Han havde gjort seksuelle tilnærmelser til Inger Nielsen, men hun afviste ham med et let tjat under hagen. Dette fik Svend Erik B. til at gå amok og med et håndkantslag ramte han hende på halsen under venstre øre. Hun faldt om på jorden, hvorefter Svend Erik B. slog løs på den livløse pige. Han forsøgte også at voldtage liget, men måtte opgive, da en bil nærmede sig i det fjerne.
Torsdag den 21. marts 1963 blev gerningsmanden, den 26-årige Svend Erik B., anholdt på banegården i Middelfart, sigtet for mordet på Inger Nielsen. Han erkendte under en afhøring det bestialske drab på Inger Nielsen i alle detaljer. Svend Erik B. blev idømt 16 års fængsel for det særdeles bestialske drab på Inger Nielsen.
Inger Nielsen 17 år
Offer
Svend Erik B. 26 år
Gerningsperson