#79948
31-årig værkfører myrder 15-årig Ina Laursen i Vejle
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 21 april 1956 (for 68 år siden) |
Placering: | Vejle, Denmark |
Ofre: | 1 mænd , 1 kvinder (3 i alt , heraf 1 mindreårige) |
Motiv: | Jalousi |
Dødsårsag: | Kvælning |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Ukendt |
Opklaringstid: | 20 dage fra gerning til anholdelse, 168 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Lørdag den 12. maj 1956 kl. 02.00 om natten, erkendte den 31-årige værkfører Poul Emil Hansen (14. december 1925 i Vejle), at han havde myrdet den 15-årige Ina Laursen (27. januar 1941 i Århus). Hun havde arbejdet på plasticfabrikken Scandico i Vejle, men hun var forsvundet sporløst i slutningen af april 1956.
Rejseholdet var blevet sat ind i sagen om den forsvundne Ina Laursen. Poul Emil Hansen var blevet afhørt flere gange, men nægtede ethvert kendskab til hendes forsvinden.
Til sidst blev Poul Emil Hansen påny anholdt fredag den 11. maj 1956 kl. 23.00, hvor han blev afhørt i tre timer, indtil han endelig fortalte, hvor liget af Ina Laursen lå skjult.
Drabet var sket på fabrikken den 21. april 1956. Han havde gjort tilnærmelser til Ina Laursen, men hun havde afvist ham. Derefter slog det klik for Poul Emil Hansen.
Han havde først skjult hendes lig i en sæk under en maskine på fabrikken, men senere gravede han liget af Ina Laursen ned på en losseplads ved Boulevarden.
Retsmedicinerne konstaterede, at Ina Laursen var blevet kvalt.
Fredag den 26. oktober 1956 ved et nævningeting i Kolding, blev Poul Hansen idømt 16 års fængsel for drabet på den 15-årige Ina Laursen.
Poul Emil Hansen 31 år
Gerningsperson
Ina Laursen 15 år
Offer