#79953

42-årig damefrisør myrdet i Søborg: Vennen kvæler hende

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 24 august 1956 (for 68 år siden)
Placering: Søborg, Denmark
Ofre: 1 mænd , 1 kvinder (2 i alt )
Motiv: Profit
Dødsårsag: Kvælning
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: 2 dage fra gerning til anholdelse, 24986 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Fredag den 24. august 1956 om aftenen blev den 42-årige damefrisør Jenny Gertrud Jennik myrdet i sin lejlighed på Søborg Hovedgade 40, beliggende på 1. sal i forlængelse af damefrisør- og skønhedssalonen. Hun havde inviteret den 27-årige arbejdsløse Werner Kjeldsen Lund og hendes kollega fra damefrisørsalonen, den 41-årige Sonja Hjørdis Lindberg, med hjem til smørrebrød og snaps.

Werner Kjeldsen Lund gik pludselig hen og tog kvælertag på Jenny Gertrud Jennik, mens Sonja Hjørdis Lindberg så på. Han bad hende hente en nylonstrømpe, hvorefter han bandt nylonstrømpen om halsen på Jenny Gertrud Jennik og strammede hårdt til, indtil hun var død. Efter drabet lagde parret liget af Jenny Gertrud Jennik ind i sengen i hendes soveværelse. Efterfølgende tømte Werner Kjeldsen Lund hendes tegnebog for kontanter, hvorefter de forlod lejligheden.

Werner Kjeldsen Lund fortsatte direkte på værtshus, hvor han drak størstedelen af pengene op, mens Sonja Hjørdis Lindberg tog hjem til sig selv.

Lørdag den 25. august 1956 kl. 09.00 mødte en kvindelig kollega på arbejde i damefrisørsalonen, men undrede sig over, hvor Jenny Gertrud Jennik var henne. Hun tog nøglen og gik ind i lejligheden, hvor hun fandt sin arbejdsgiver liggende myrdet under en dyne i sengen. Hun ringede straks til kriminalpolitiet, som ankom til gerningsstedet.

Samme dag blev Sonja Hjørdis Lindberg afhørt af politiet, hvorefter hun gik til bekendelse om, hvad der var sket i lejligheden.

Søndag den 26. august 1956 blev drabsmanden, den 27-årige arbejdsmand Werner Kjeldsen Lund, anholdt af politiet i Slagelse. Han blev sigtet for rovmordet på Jenny Gertrud Jennik, mens Sonja Hjørdis Lindberg blev sigtet for medvirken til rovmordet. Efter en kort afhøring hos politiet erkendte Werner Kjeldsen Lund rovmordet.

Werner Kjeldsen Lund blev idømt livsvarigt fængsel for rovmordet på Jenny Gertrud Jennik, mens Sonja Hjørdis Lindberg blev idømt 8 års fængsel for medvirken til rovmord.

Jenny Gertrud Jennik 42 år

Offer

Werner Kjeldsen Lund 27 år

Gerningsperson

Sonja Hjørdis Lindberg 41 år

Medgerningsperson