#79959

18-årig gårdmandsdatter voldtaget og kvalt i Ry

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 15 marts 1955 (for 69 år siden)
Placering: Vestbirk, Denmark
Ofre: 1 mænd , 1 kvinder (2 i alt )
Motiv: Lyst
Dødsårsag: Slag og vold
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: 5 dage fra gerning til anholdelse, 234 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Onsdag den 16. marts 1955 kl. 13.00, fandt en forvalter på en gård ved Ry Stationsby liget af den 18 årige gårdmandsdatter Inge Bisgaard. Liget lå i en plantage i “Heinæsskoven“ ved Nørreskov op ad et træ, delvist dækket af en regnfrakke. Hun var blevet slået flere gange i hovedet med en stor skruenøgle, inden hun brutalt var blevet voldtaget og kvalt.

Det stod klart, at liget var blevet kørt til findestedet af gerningsmanden i en stjålet bil. Kriminalpolitiet iværksatte efterforskningen af drabet og kom hurtigt på spor af morderen, en ung mand ved navn Knud Jørgen Eriksen, født den 6. april 1936 i Århus. Han var en tjenestekarl og blev eftersøgt af store politistyrker.

Knud Jørgen Eriksen blev dog først fundet og anholdt søndag den 20. marts 1955, på høloftet ovenpå forældrenes gård i Vestbirk nær Ry. Han tilstod straks seksualdrabet på Inge Bisgaard, som fandt sted tirsdag den 15. marts 1955 kl. 22.00, på landevejen i nærheden af Birkenæsgården i Vestbirk. Her blev Inge Bisgaard slået bevistløs, voldtaget og kvalt.

Onsdag den 9. november 1955 blev Knud Jørgen Eriksen ved et nævningeting i Århus idømt fængsel på livstid for voldtægt og drabet på den 18-årige Inge Bisgaard.

Inge Bisgaard 18 år

Offer

Knud Jørgen Eriksen 19 år

Gerningsperson