#79983

26-årig dansk opdagelsesrejsende dræbt af indianere i Bolivia

Information
Sagsstatus: Ukendt
Dato for forbrydelse: 21 november 1954 (for 70 år siden)
Placering: Guayaramerin, Bolivia
Ofre: 1 mænd (1 i alt )
Motiv: Ukendt
Dødsårsag: Stikdrab
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Ukendt
Opklaringstid: Ikke opklaret
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Søndag den 21. november 1954, sejlede den 26-årige danske opdagelsesrejsende Ole Müller ned ad Itenez-floden, nær byen Guayaramerin i Bolivia, tæt på grænsen til Brasilien, i et område kendt som "Det grønne helvede".

Han gik i land på flodbredden, hvor de vilde itén-indianere levede. Her mødte han kort efter indianerne. Senere på aftenen børstede Ole Müller sine tænder, men tandpastaen skummede i munden, da han smilende vendte sig om. Derfor blev de vilde indianere bange for ham, idet de troede, han var blevet til en ond hvid ånd.

En ung indianer tog sin bue og pil, hvorefter han skød imod Ole Müller. Han blev ramt imellem skulderbladene af pilen, som trængte dybt ind i ryggen. Derefter løb indianeren hen til Ole Müller og slog ham hårdt i nakken med sin stridskølle. Ole Müller var dræbt på stedet.

Til sidst smed indianerne hans lig ud i Itenez-floden. En flodpram fandt 5-6 dage senere liget af Ole Müller flydende i Itenez-floden, tæt på stedet hvor han blev dræbt. En krokodille havde dog i mellemtiden spist den højre arm og et stykke af venstre ben.

Lørdag den 27. november 1954, fik Ole Müller en kristen begravelse, da hans jordiske rester blev begravet på en sandbanke-ø ved Itenez-floden i Bolivia. Et pænt trækors med hans navn blev senere placeret ovenpå graven. Nogle år efter var floden steget så meget på stedet, at gravstedet nu lå under 8 meter dybt vand.

I 1958 rejste Arne Falk Rønne til Bolivia og fandt ud af, hvad der var sket i november 1954. Han udgav i 1959 bogen "Skæbnens flod".

Ole Müller 26 år

Offer

Unidentified young Indian

Gerningsperson

Arne Falk Rønne

Vidne