#80133

35-årig knivdræbt i Haverslev - to mænd dømt til fængsel

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 12 september 2018 (for 6 år siden)
Placering: Haverslev, Denmark
Ofre: 1 mænd (1 i alt )
Motiv: Ukendt
Dødsårsag: Stikdrab
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Banderelateret
Opklaringstid: 1 dage fra gerning til anholdelse, 357 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Den 13 september 2018

Politi finder knivdræbt mand nær tankstation i Nordjylland

En 35-årig mand blev onsdag aften fundet knivdræbt i Haverslev i det centrale Himmerland. Via 112 modtog Nordjyllands Politi klokken 21.28 en melding om et voldsomt slagsmål på en tankstation på Industriparken i Haverslev.

Da meldingen indgik til alarmcentralen, blev der øjeblikkeligt sendt patruljer til adressen, skriver politiet i en pressemeddelelse. Ikke så langt derfra fandt politiet en 35-årig mand, der var stukket med kniv. Manden blev 20 minutter efter alarmopkaldet – klokken 21.48 – erklæret for død af en tilkaldt læge.

Tidligt torsdag morgen oplyser Nordjyllands Politi, at det nu med navne og billeder efterlyser to mænd på henholdsvis 24 og 28 år. De mistænkes for at være gerningsmænd til knivdrabet på den 35-årige.

Hvis man har oplysninger om, hvor disse to mænd befinder sig, så skal man straks ringe til os på telefon 114, siger efterforskningslederen, politikommissær Carsten Straszek. Lad være med selv at rette henvendelse til dem, men ring til politiet, tilføjer han.

Carsten Straszek fortæller videre, at politiets indledende efterforskning hurtigt pegede i retning af, hvem de formodede gerningsmænd er. Vi har fornuftige spor at gå efter. Det er et spørgsmål om tid, før vi finder dem, så de kan lige så godt melde sig selv, siger politikommissæren.

Politiet har onsdag aften og natten til torsdag været i gang med at indsamle og sikre spor, afhøre personer på stedet samt foretage en række tekniske undersøgelser.

Kort efter klokken tre natten til torsdag anholdt politiet en 20-årig mand på en adresse i Aalborg og sigtede ham i sagen. Tidligt torsdag morgen vil politiet af hensyn til efterforskningen ikke udtale sig yderligere om denne anholdte og hans forbindelsen til sagen.

Da efterforskningen stadig er i fuld gang, kan politiet heller ikke på nuværende tidspunkt udtale sig om et muligt motiv. De nærmeste pårørende til den dræbte mand er underrettet.

Den 5 september 2019

To mænd med tilknytning til rockergrupperingen Satudarah er torsdag blevet kendt skyldige i drabet på en 35-årig mand. Den 29-årige Kion Hjaltalin Bertelsen og 25-årige Mohammad Omar Rayeq er torsdag formiddag blevet fundet skyldige i et drab på en 35-årig mand. Og torsdag eftermiddag blev de begge dømt til 12 års fængsel, mens den 25-årige, der er afghansk statsborger, desuden også blev udvist for bestandigt.

De to unge mænd nægtede sig skyldige i drabet, men Retten i Aalborg var ikke i tvivl. Det var nemlig et enigt nævningeting, der afgjorde det.

Den ene erkender sig skyldig i uagtsomt manddrab, fordi han mener, at det var et uheld. Men de er begge dømt for at have begået forsætligt manddrab, hvilket er en meget mere alvorlig forbrydelse.

Skænderi udviklede sig til drab
Drabet fandt sted den 12. september 2018. Politiet modtog anmeldelsen om et voldsomt slagsmål med knivstik i Industriparken i Haverslev. Da politiet ankom til Industriparken, fandt de den 35-årige mand hårdt såret ikke så langt derfra. Han blev tyve minutter senere erklæret død af knivstik.

Politiet eftersøgte umiddelbart to mænd med tilknytning til den hollandske rockergruppering, Satudarah. De to mænd, som altså er dem, der i dag er dømt skyldige i drabet, meldte sig selv til politiet tre dage efter drabet, men nægter sig alligevel skyldige. De to dømte mænd er begge fra Randers, mens den dræbte er fra Hirtshals.

Drab har ikke forbindelse til rockerkonflikt
Selvom de to anholdte har tilknytning til rockermiljøet, så viste politiets efterforskning, at drabet ikke har forbindelse til rockermiljøet. Den dræbte 35-årige har heller ikke forbindelse til hverken rocker- eller bandemiljøet, men han var kendt af politiet og en del af det kriminelle miljø.

Begge de dømte ankede på stedet.

Unknown 35 år

Offer

Carsten Straszek

Vidne

Unknown 24 år

Mistænkt

Unknown 28 år

Mistænkt

Unknown 20 år

Gerningsperson

Kion Hjaltalin Bertelsen 29 år

Gerningsperson

Mohammad Omar Rayeq 25 år

Gerningsperson