#80154
27-årig mand eftersøgt for drab på hustru i Hedehusene
Information
Sagsstatus: | Uopklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 11 november 2018 (for 6 år siden) |
Placering: | Hedehusene, Denmark |
Ofre: | 1 kvinder (1 i alt ) |
Motiv: | Jalousi |
Dødsårsag: | Ukendt |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Familietragedie |
Opklaringstid: | Ikke opklaret |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Den 11. november 2018
En 27-årig mand er fortsat fængslet in absentia og eftersøgt internationalt - sigtet for drab på sin hustru.
En ung kvinde fra Afghanistan nåede kun at bo i Danmark i cirka tre måneder, før hun blev fundet død i en lejlighed på Charlotteager i Hedehusene 11. november.
Politiet har siden ledt efter hendes mand, den 27-årige Mohammad Ayoub Jahangery, uden held. Han er fængslet in absentia og mistænkt for at have dræbt sin hustru.
- Vi har ikke fundet ham. Vi ved heller ikke på nuværende tidspunkt, hvad hun døde af. Der venter vi på nogle svar fra retsmedicinerne, siger politikommissær ved Københavns Vestegns Politi Ole Nielsen.
- I og med at vi ikke har en dødsårsag, kan vi ikke sige meget. Men vi synes, at det er et mistænkeligt dødsfald. Manden er jo også fængslet i sagen og sigtet for drab, siger Ole Nielsen.
Grundlovsforhøret tidligere på måneden blev holdt for lukkede døre. Derfor har det været sparsomt med oplysninger om sagen, men politiet kan nu fortælle lidt mere om offeret og parret.
Både manden og den døde kvinde kommer oprindeligt fra Afghanistan.
De to blev gift i Pakistan, og kvinden flyttede til Danmark i august. Mohammad Ayoub Jahangery har boet i Danmark i flere år, oplyser Ole Nielsen.
Kvinden var i midten af 20'erne, da hun døde. Hun blev sidst set i live den 7. november.
Politiet mener, at Jahangery er flygtet ud af landet, og han er efterlyst internationalt. Han er 182 centimeter høj og har mørkt hår og brune øjne. Der er også blevet udsendt et billede af ham.
Politiet arbejder med et muligt motiv, men ønsker ikke at komme det nærmere.
Mohammad Ayoub Jahangery er i 2025 stadig på fri fod
Mohammad Ayoub Jahangery 27 år
Gerningsperson
Unknown 25 år
Offer