#80183
38-årig kvinde fundet død i Vesterlund: Tiltale rejst mod 45-årig mand
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 9 december 2019 (for 5 år siden) |
Placering: | Thyregod, Denmark |
Ofre: | 1 mænd , 2 kvinder (3 i alt ) |
Motiv: | Hævn |
Dødsårsag: | Ukendt |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Familietragedie |
Opklaringstid: | 743 dage fra gerning til anholdelse, 503 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Den 9. december 2019
En 38-årig kvinde er fundet død i Vesterlund ved Thyregod. Sydøstjyllands Politi har sat efterforskning i gang.
Opdatering: Obduktionen af afdøde viser ikke entydigt, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet. Politiet undersøger fortsat sagen.
Mandag har Sydøstjyllands Politi modtaget en anmeldelse om et dødsfald i Vesterlund ved Thyregod. Det drejer sig om en 38-årige kvinde, der mandag formiddag er fundet ved et sommerhus.
Omstændighederne ved dødsfaldet gør, at politiet har igangsat en efterforskning for at finde ud af, om der er tale om en forbrydelse.
På og omkring stedet, hvor kvinden blev fundet, er tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner netop nu ved at foretage en række undersøgelser.
Obduktion af kvinden har endnu ikke fundet sted, men den vil blive foretaget, så dødsårsagen kan fastslås.
---
Den 11. november 2022
Iben blev fundet død i et vildmarksbad for tre år siden: Nu er en 45-årig mand tiltalt for drab
Siden december sidste år har en 45-årig mand siddet varetægtsfængslet i sagen om drabet på Iben Salling Syrik. Nu er der endelig rejst tiltale imod ham.
Snart er det tre år siden, at den 38-årige Iben Salling Syrik blev fundet dræbt i et vildmarksbad ved sin families fritidshus i Vesterlund nordvest for Vejle.
Efter to års efterforskning blev en nu 45-årig mand fra Horsens-egnen anholdt og varetægtsfængslet som mistænkt i sagen i december sidste år.
Og nu er der endelig rejst tiltale i sagen mod den formodede drabsmand. Det bekræfter specialanklager Anna Holm Christensen og efterforskningsleder Jens Lyng Michelsen fra Sydøstjyllands Politi.
I en pressemeddelelse udsendt af Sydøstjyllands Politi fredag middag lyder det:
"Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi rejser tiltale mod en 45-årig mand for manddrab på en 38-årig kvinde, der blev fundet død den 9. december 2019."
Der er endnu ikke sat dato for retssagen, lyder det desuden i pressemeddelelsen.
Her uddyber Sydøstjyllands Politi også, at den nu tiltalte 45-årige mand kortvarigt blev anholdt i sagen, lige efter den 38-årige kvinde blev fundet død. På daværende tidspunkt var der ikke grundlag for at fængsle ham, men han har været sigtet i sagen siden.
Massiv efterforskning
Efterforskningscenter Midt har siden drabet den 9. december 2019 efterforsket sagen om Iben Salling Syrik massivt, og lige fra starten har man betragtet dødsfaldet som et drab.
Den 45-årige mand blev den 21. december 2021 anholdt. Dagen efter blev han fremstillet i et lukket grundlovsforhør ved retten i Kolding, hvor retten fandt, at der var grundlag for at varetægtsfængsle ham. Det har han været siden.
Efterforskningen har været omfattende med mange forskellige efterforskningsskridt. Under efterforskningen har blandt andet retsmedicinere, teknikere og politihunde været inddraget, og der er blandt andet blevet foretaget en række forhør, afhøringer, tekniske undersøgelser og bearbejdning af sikrede spor.
"Det var den målrettede efterforskning, der førte til, at den 45-årige mand kunne anholdes den 21. december 2021, siden blev varetægtsfængslet og nu er blevet tiltalt for manddrab på den 38-årige kvinde," lyder det i pressemeddelelsen.
---
Den 8. maj 2023
Den 45-årige Kim Søemod er mandag blevet idømt 12 års ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Han blev kendt skyldig i at have slået sin 38-årige ekskone, Iben Salling Syrik, ihjel ved et sommerhus i Vesterlund ved Give.
Unknown 38 år
Offer
Unknown 45 år
Gerningsperson