#80187
41-årig sindssyg mand dræber nabo i Hejsager
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 9 oktober 2019 (for 5 år siden) |
Placering: | Haderslev, Denmark |
Ofre: | 2 mænd , 1 kvinder (4 i alt , heraf 1 mindreårige) |
Motiv: | Fanatisme |
Dødsårsag: | Slag og vold |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Ukendt |
Opklaringstid: | 2 dage fra gerning til anholdelse, 0 dage fra anholdelse til dom |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Den 9. oktober 2019
En person er torsdag aften fundet død i en lade på en landejendom i Haderslev Kommune. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Den døde person er endnu ikke identificeret, og dermed er de pårørende heller ikke underrettet endnu.
Politiet betegner dødsfaldet som mistænkeligt og er nu i gang med en efterforskning af hændelsen.
Anmeldelsen om, at der var fundet en livløs person i laden, kom klokken 17.26.
Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker lige nu ikke at give yderligere oplysninger i sagen.
Det er i Hejsager.
---
11. oktober 2019
Politiet har sigtet en 40-årig mand for drab i forbindelse med fundet af en død mand i en lade i Haderslev.
Manden blev anholdt torsdag aften klokken 18.50, mindre end to timer efter at politiet modtog anmeldelsen. Men det var i en helt anden sammenhæng.
Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til Ritzau, at manden blev anholdt i et tog på Esbjerg Banegård, fordi han skabte uro i toget.
Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men i forbindelse med efterforskningen af drabet fattede politiet mistanke til den 40-årige mand.
I første omgang lød politiets melding om ligfundet, at der var tale om et såkaldt mistænkeligt dødsfald - man var med andre ord ikke overbevist om, at der var sket en forbrydelse.
Ved mistænkelige dødsfald tilrettelægges efterforskning og sporsikring imidlertid efter på samme måde, som var der tale om et drab, i fald til det viser sig, at en kriminel handling ligger bag.
Den anholdte kommer ifølge politiet fra lokalområdet.
Manden vil fredag eftermiddag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg med krav om varetægtsfængsling.
---
Den 15. september 2020
En 41-årig mand fra Haderslev-området skal anbringes på en psykiatrisk afdeling uden længstetid for at have dræbt sin 73-årige nabo.
Ifølge læger var en 41-årig mand sindssyg i gerningsøjeblikket, da han sidste år dræbte sin nabo.
Det har Retten i Sønderborg afgjort tirsdag, oplyser specialanklager Rikke Brændgaard-Nielsen.
Drabet skete 9. oktober sidste år om aftenen i Hejsager ved Haderslev. Her slog den 41-årige den ældre mand flere gange kraftigt i hovedet med en lægtehammer.
Derved fik den 73-årige mand kraniebrud, hjernekvæstelse og blødning mellem de bløde hjernehinder, så han døde.
Politiet fik dagen efter drabet klokken 17.26 anmeldelsen om, at der lå en ældre mand død i en lade i Hejsager.
Knap halvanden time senere blev den nu 41-årige tiltalte anholdt. Det var dog ikke i forbindelse med drabet, men fordi han skabte uro i et tog på Esbjerg Banegård.
Han blev sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen, men i forbindelse med efterforskningen af drabet fattede politiet mistanke mod manden.
Dagen efter blev han derfor fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Sønderborg og sigtet for drab. Her erkendte han vold med døden til følge, men nægtede sig skyldig i drab.
Men i retten tirsdag erkendte han drab, og derfor kunne sagen hurtigt afgøres. Det fortæller Rikke Brændgaard-Nielsen, der videre fortæller, at drabsmanden følte sig forfulgt.
- Han forklarede, at han havde en formodning om, at hans nabo var involveret i nogle ting, som han så og hørte. Han følte sig forfulgt, siger anklageren.
Hun fortæller, at læger har vurderet, at manden var sindssyg på det tidspunkt, hvor han begik drabet.
Manden anbringes på en psykiatrisk afdeling uden længstetid. Han har dog ret til at få anbringelsen bragt for retten til en fornyet vurdering om fem år.
Unknown
Offer
Unknown
Gerningsperson
Unknown 73 år
Offer
Unknown 41 år
Gerningsperson