39-årig direktør likvideret på Helgolandsgade i København

Information

Den 7. maj 2019 fandt en iskold likvidering sted på Helgolandsgade i København.

De formodede gerningsmænd havde tilsyneladende fuldstændig styr på, hvor Martin befandt sig. Ifølge Ekstra Bladet havde de sporet ham med en skjult GPS-enhed, da han kom gående med sin gravide kæreste.

En maskeret mand sprang ud af en sort Audi og skød Martin gentagne gange i hovedet, før han igen flygtede fra stedet. Senere fandt politiet den afbrændte flugtbil.

Den 39-årige Martin var direktør i et elektrikerfirma med økonomiske forbindelser til flere af de centrale firmaer i det, der er blevet kaldt Danmarkshistoriens mest omfattende svindelsag, den såkaldte Greed-sag.

Sagen har kørt for retten i København siden december 2018 og verserer fortsat. I alt 17 mænd og tre selskaber er tiltalt for hvidvask for 530 millioner kroner og for at have unddraget 297 millioner kroner i A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.

Men sagen er større end som så.

I dag kan Information og erhvervsmediet Finans på baggrund af længere tids samarbejde afsløre, hvordan en lang række firmaer er fortsat med at trække et spor af moms- og skattegæld efter sig i et nyt kompleks, der minder om det, som politiet slog til mod i Greed-sagen.

Drabsoffer skulle vidne i Greed-sagen
Setuppet i Greed-sagen omfattede ifølge anklagemyndigheden omkring 900 firmaer, der modtog fiktive fakturaer og indbetalte penge til de 11 firmaer, der formodes at være centrale i sagen. De firmaer, der altså kanaliserede penge ind i den formodede svindel, blev ikke omfattet af den verserende straffesag. Anklagemyndigheden ved Københavns Politi oplyser i et skriftligt svar til Information og Finans, at man af »ressourcehensyn« valgte ikke at inddrage dem.

Den likviderede direktør Martins elektrikerfirma, Celbo af 2012 ApS, er et af disse firmaer. Han skulle have vidnet i Greed-sagen, men det forhindrede drabet i maj 2019.

Vi skal imidlertid tilbage til sensommeren 2017 for at forstå, hvordan Celbo blev involveret i svindlen.

Dengang købte pensionsselskabet PKA ejendommen Tuborg Boulevard 12, det tidligere hovedsæde for Microsoft i Danmark. Det var meningen, at ejendommen skulle renoveres og udlejes.

PKA hyrede et firma til at stå for renoveringen. Og dette firma hyrede Celbo til at foretage omfattende elarbejde.

Retsdokumenter fra Greed-sagen viser, hvordan et vikarbureau ved navn Angel’s Mannpower udstedte en regning til Martins elektrikerfirma for arbejde udført blandt andet på »Tuborg 12«. Det kunne altså se ud til, at Celbo havde fået hjælp med arbejdet på PKA’s ejendom af vikarbureauet.

Men Angel’s Mannpower ApS havde ingen ansatte. Firmaet var indregistreret på en tom grund i Dragør nær Kastrup Lufthavn. Det eneste på grunden var nogle murbrokker, mandshøjt ukrudt og en postkasse, der var brækket op. Ifølge det centrale virksomhedsregister var to firmaer indregistreret på adressen, og ifølge folkeregistret boede der to personer med spanskklingende navne. De var direktører i hvert sit firma.

Fakturerede videre efter politirazzia
I efteråret 2017 slog politiet til med en razzia under kodenavnet Operation Greed. Blandt de firmaer, der blev lukket ned, var Angel’s Mannpower ApS. Altså det vikarbureau, der ikke havde nogen ansatte, men alligevel foregav at have udført arbejde for Martins elektrikerfirma, Celbo, på PKA-projektet på Tuborg Boulevard.

Men umiddelbart efter at politiet havde gennemført Operation Greed, begyndte et andet firma at udstede regninger til Celbo for arbejde udført på PKA’s ejendom på Tuborg Boulevard. Det hed Saltrup ApS.

Celbo var ikke det eneste firma, der betalte penge til Saltrup. I løbet af de næste seks måneder strømmede over 100 millioner kroner ind på Saltrups konto. Langt de fleste af pengene fortsatte videre ud af landet.

Celbo nåede at indbetale i alt 12,6 millioner kroner til Saltrup ApS, inden dette firma også blev lukket.

Fakturaerne fra Saltrup til Celbo er yderst detaljerede og handler blandt andet om det elarbejde, der blev udført på PKA’s kontorbygning på Tuborg Boulevard 12. Men selv om elarbejdet på papiret blev leveret af Saltrup, stod der Celbo på håndværkernes trøjer. Og byggelederen, der havde hyret Celbo, fortæller i dag, at han aldrig hørte om Saltrup, ligesom han aldrig hørte om Angel’s Mannpower, selv om begge firmaer ifølge fakturaerne skulle have udført arbejde på byggeriet.

Havde afløser klar i kulissen
Martins elektrikerfirma, Celbo, var ét af i alt 168 firmaer, der ifølge Information og Finans’ kortlægning rykkede fra det gamle Greed-kompleks over i det nye kompleks, som tilsammen har efterladt ny moms- og skattegæld til den danske stat på over 300 millioner kroner.

Efter at Angel’s Mannpower blev lukket ned som led i Operation Greed, begyndte Celbo således at betale fiktive fakturaer til Saltrup i stedet. På den måde kunne svindlen fortsætte.

Information og Finans har vist kortlægningen til en af landets absolut førende konkursadvokater, Boris Frederiksen, der er partner hos Kammeradvokaten. Og hans analyse er klar:

»Det ser ud til, at det er koordineret, og at man har haft en afløser på plads, som kunderne blot er blevet forskubbet til,« siger Boris Frederiksen, der som konkursadvokat har ryddet op efter flere af de involverede selskaber.

»Hvis man tror, at det er noget, der foregår i et lille hjørne af samfundet, så tager man fejl. Det er meget mere omfattende og har meget større volumen, end det er erkendt. Der er så mange selskaber involveret i dette, og hvis man troede, at det var noget, der sluttede med Operation Greed, så tager man fejl. Rigtigt meget tyder på, at det er fortsat.«

Den formodede svindel foregår ved, at en typisk intetanende kunde hyrer en leverandør – som for eksempel Martins elektrikerfirma – som derefter viderefakturerer arbejdsopgaver til underleverandører. På den måde strømmer faktureringer gennem en kortere eller længere kæde af selskaber, indtil de til sidst ender i stråmandsvirksomheder, der går i opløsning, uden at have afregnet hverken moms, skat eller afgifter.

100 millioner gennem kontoen
Informations og Finans’ kortlægning viser, at disse stråmandsvirksomheder ligner hinanden på afgørende punkter. Mønsteret er, at de først er passive. Nogle gange kan de have stået hen uden aktivitet i længere tid, men pludselig vågner de til live og har i løbet af op til seks måneder en massiv gennemstrømning af penge, hvor op mod 100 millioner kroner løber gennem bankkontoen, ofte med store daglige indbetalinger.

Pengene strømmer ind på selskabets konto fra en lang række indbetalinger af forskellige fakturaer, men får sjældent lov at stå længe på kontoen, før de forsvinder videre. Langt de fleste af pengene ryger ud af landet. Efter cirka et halvt års tid synker firmaet igen hen i passivitet og får lov til at passe sig selv, indtil Erhvervsstyrelsen typisk forlanger firmaet opløst, fordi det ikke indleverer regnskaber. I forbindelse med tvangsopløsningen står det klart, at firmaet er uden midler, hvorefter det bliver opløst ved konkurs.

På det tidspunkt er både bagmænd og penge for længst over alle bjerge. Konkursadvokaterne finder ingen penge. De finder ingen regnskaber, og hvis de endelig finder direktøren, så ved han sjældent, hvad der er foregået.

Per Fiig er fungerende statsadvokat og chef for SØIK, også kendt som Bagmandspolitiet. Han mener, det kompleks af virksomheder, som Finans og Information har afdækket, er et netværk af det, han kalder »fakturafabrikker«.

»Vi har set deciderede fakturafabrikker, hvor bagmændene ved hjælp af stråmænd meget organiseret får lavet et system, hvor de sælger fakturaer til et net af selskaber, som kan være håndværksvirksomheder eller mindre restauranter, som kan bruge fakturaerne til moms- og skattesvig. Det er en kriminalitet, som vi er meget opmærksomme på, og som vi gør alt, hvad vi kan for at sætte ind over for,« siger Per Fiig.

Svært at standse fakturafabrikkerne
Problemet er, at det er meget let at etablere en fakturafabrik. Det kræver en stråmand med NemID, et CVR-nummer på virksomheden, en bankkonto og et faktureringssystem. Når politiet finder og får lukket et selskab, står andre klar til at tage over. For der er hele tiden en efterspørgsel efter falske fakturaer, og når den efterspørgsel findes, er der også leverandører, der er villige til at bryde loven og levere varen.

»Så længe der er hælere og narkomaner, så vil der også være indbrudstyve og narkosælgere. Det er svært at få det stoppet fuldstændigt, så længe der er nogen, der vil aftage disse fakturaer,« siger Per Fiig.

Han tilføjer:

»Det er måske det, der gør det allersværest for os at gribe ind.«

Der er hele tiden flere selskaber klar i kulissen, og bagmændene er hele tiden på forkant med politiets arbejde.

Eksemplet med Tuborg Boulevard 12 er langtfra enestående. Penge strømmer fra den normale, hvide økonomi over i selskaber, der kun på papiret ser almindelige ud, men som via falske fakturaer viderefakturerer til firmaer, der ifølge konkursredegørelserne formodes at være rendyrkede svindelselskaber. På den måde kan man slippe for at betale moms, skat og AM-bidrag. Selskaberne leverer ikke nogen reel ydelse, men fungerer som fakturafabrikker og gennemstrømningsselskaber, der sender pengene videre mod ukendte rejsemål.

Da Greed-netværket blev lukket ned ved politiets razzia, var Saltrup ApS et af de selskaber, der med det samme tog over. Et andet firma hed Cutaco ApS. Begge er for længst erklæret konkurs. Det var Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten, der stod for konkursbehandlingen af de to firmaer. Han kalder det »en nærliggende antagelse, at der ikke har været realitet i forretningerne i Saltrup og Cutaco«.

Velsmurt svindelmaskine
Alene i de to firmaer var der omkring 100 gengangere af kunder fra Greed-sagen. Der er formodning om skatteunddragelse i begge firmaer. Mens Cutaco endnu var i drift, advarede Skattestyrelsen om mulig organiseret EU-momssvig i firmaet. Men advarslen kom for sent. De to firmaer efterlod tilsammen en gæld på 121 millioner kroner i moms og skat.

»Den store overraskelse er ikke, at dette foregår, men hvor stor volumen det har,« siger Boris Frederiksen.

»Evnen til at opbygge sådanne strukturer meget hurtigt betyder også, at der er behov for en effektiv myndighedsindsats for at dæmme op for det. Hvis man ikke kan gøre noget hurtigt, er det svært at slå ned på strukturerne og nå ind og sætte sig på pengene, før de er væk.«

Fra politiet i 2017 lukkede Greed-komplekset ned, gik der mindre end tre uger, før den første indbetaling fandt sted fra en af de gamle Greed-kunder til det nye kompleks. Den mest omfattende og ressourcekrævende efterforskning i mands minde satte altså kun en ganske kortvarig stopper for svindlen, og så kørte den velsmurte svindelmaskine igen.

Fordi sagen endnu er verserende, ønsker Københavns Politi ikke at stille op til interview, men oplyser, at Skattestyrelsen har fået en større mængde materiale om de mange kunder i Operation Greed.

»I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen finder, at der er grundlag for strafferetlig forfølgning, vil tiltalebegæringerne blive sendt ud i de politikredse, hvor selskaberne har adresse,« lyder det i en skriftlig kommentar fra anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Katrine Krone, underdirektør i Skattestyrelsen, kan ikke udtale sig om konkrete sager. Men hun understreger generelt, at svindlen ser ud til at blive mere organiseret, og at myndighederne er meget opmærksomme på det i kontrolindsatsen.

»Vi ser i stigende grad organiserede setups, hvor professionelle rådgivere af den ene eller anden art er med til at tilrettelægge, udføre og sløre svindlen – og at der bruges stråmandsselskaber og udstedes fiktive fakturaer,« udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Information og Finans’ kortlægning viser, at konkursadvokater flere gange har rejst mistanke om stråmandsdirektører, fiktive fakturaer og mulig moms- og skattesnyd i det nye kompleks, ligesom kuratorerne gentagne gange har advaret om mulige ulovligheder i selskaberne.

Beslaglagde tre Ferrarier
Martin blev afhørt af politiet to gange i juni 2018. Her forklarede han, at han havde fået kendskab til Angel’s Mannpower ApS via den hovedsigtede i Greed-sagen – hvilket den sigtede senere har benægtet i retten.

Men Martin nåede altså aldrig at gentage sin forklaring i retten. Likvideringen af ham fandt sted, inden han skulle vidne i Greed-sagen, og otte dage efter, at Skat havde spærret hans firmakonto, hvor der på det tidspunkt stod 7,7 millioner kroner.

Halvanden måned efter likvideringen beslaglagde Bagmandspolitiet tre røde Ferrarier, der var opmag