#80195

Kvinde kvalt og forbrændt på Møn: 50-årig dræbt i dramatisk drabssag

Information
Sagsstatus: Opklaret
Dato for forbrydelse: 10 marts 2019 (for 6 år siden)
Placering: Møn, Denmark
Ofre: 1 mænd , 1 kvinder (2 i alt )
Motiv: Jalousi
Dødsårsag: Kvælning
Strafudmåling: Ukendt
Sagstype: Familietragedie
Opklaringstid: 1 dage fra gerning til anholdelse, 309 dage fra anholdelse til dom
Højprofileret: Nej
Kortoversigt

Den 10. marts 2019

Politiet fandt liget af en dræbt kvinde på en landejendom ved Hårbølle Strand på Møn.

Elisabeth Vibe var efter anklagemyndighedens opfattelse kvalt ved omsnøring af halsen, før hun blev overhældt med brændbar væske, og der blev sat ild til hende på ekskærestens landejendom på Møn 10. marts 2019.

Men den 50-årige plejehjemsmedarbejder var bevidstløs og endnu ikke død, da der blev pøset benzin og dieselolie på hende.

Det fastslog, vicestatsobducent Christina Jacobsen fra Retsmedicinsk Instituts retspatologiske afdeling, da hun før middag i Retten i Nykøbing Falster afgav vidneforklaring i den gådefulde drabssag.

Ild er ikke dødsårsagen

Christina Jacobsens retspatologiske undersøgelser af det stærkt forbrændte, delvis forkullede lig viser, at Elisabeth Vibe efter sin død havde spor af dampe med 'komponenter indeholdt i diesel og benzin' i lungerne.

’Det betyder, at hun kortvarigt har indåndet dampe, så man må formode, at hun var i live, da hun blev overhældt med diesel og benzin. Men ingen tegn på, at hun også har indåndet sod, så intet tyder på, at hun var i live, da branden opstod, lød vicestatsobducentens forklaring

et bør efter anklager Siw Olsens opfattelse også få skærpende betydning for strafudmålingen, hvis den tidligere gårdejer bliver kendt skyldig i drab.

I sin procedure før middag mente hun, at den tiltalte bør have 13 års fængsel, hvis han dømmes for drab og usømmelig omgang med lig.

- Det er formildende, at han ikke tidligere er straffet. Men den brutalitet, der ligger i forbrydelserne, og den omstændighed, at den forurettede var i live, da han hældte de brændbare væsker over hende, er skærpende, lød hendes vurdering.

Skudt i lår og hånd

Siw Olsen finder det bevist, at den tiltalte den forårsdag sidste år kvalte Elisabeth Vibe med et reb eller noget lignende i depression og dyb frustration over, at hun få uger tidligere havde afsluttet parrets turbulente forhold og var flyttet til Nordsjælland.

Herefter forsøgte han efter anklagerens mening at begå selvmord med et knivstik og et strejfskud til panden, før der blev slået alarm og han blev pågrebet i ejendommens soveværelse ved en dramatisk politiaktion, hvor der også blev affyret skud mod den bevæbnede og temmelig oprevne mand.

Han blev ramt af gennemgående skud i det ene lår og venstre hånd.

Anklager Siw Olsen hæfter sig ved, at han til politiets indsatsleder sagde, at han 'havde kvalt hende' og sat ild til huset, at der blev fundet sodpartikler på hans sko og hans dna-spor på en benzindunk og den sækkevogn, han efter hendes mening transporterede Elisabeth Vibes lig ud på gårdspladsen med efter at have kvalt hende.

Tiltalte er ikke psykotisk

Elisabeth Vibe havde desuden ikke nøgler til det aflåste hus, hvor politiet fandt den dræbte kvindes mobiltelefon.

Den tiltaltes forsvarer, Mariann Jørn Hansen, holdt fast i, at hendes klient nægter sig skyldig. Hun argumenterede for, at der er uklart, nøjagtig hvordan og hvor Elisabeth Vibe døde.

- Der bør tvivlen komme min klient til gode, mente forsvareren, som mener, at det - hvis hendes klient kendes skyldig - bør virke formildende, at han på grund af stress, depressioner og en dårlig økonomi var i en følelsesmæssig barsk situation op til ekskærestens død.

Det er under retssagen kommet frem, at den tiltalte lider af en personlighedsforstyrrelse, men han er ifølge mentalundersøgelsen af ham ikke psykotisk og har aldrig før sin anholdelse i drabssagen været indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Manden er erklæret egnet til at afsone en almindelig fængselsstraf, hvis han kendes skyldig.

Den 14. januar 2020

Tidl. gårdejer fra Møn dømt for drab på tidligere samlever

Retten i Nykøbing Falster har tirsdag d. 14. januar 2020 idømt den 59-årige mand, Per Jespersen, 12 års fængsel for drab og usømmelig behandling af lig.

Den tidligere samlever, Elisabeth Vibe, var ankommet til Per Jespersens adresse den 10. marts 2019 om formiddagen i forbindelse med fremvisning af en båd, hvor en bådmægler ligeledes var til stede. Efter fremvisningen blev Elisabeth Vibe på adressen, hvor den nu dømte Per Jespersen også befandt sig.

Domsmandsretten fandt det ifølge skrivelsen på domstol.dk bevist, at tiltalte efter ca. kl. 11.50 kvalte den tidligere samlever og derefter satte ild til hende med store brandskader til følge. Retten lagde blandt andet afgørende vægt på forklaringen afgivet af den indsatsleder fra politiet, som ankom til adressen om aftenen. Indsatslederen talte med tiltalte, der ifølge indsatslederen oplyste, at han havde kvalt den tidligere samlever.

Den 59-årige Per Jespersen, der har været varetægtsfængslet siden den 11. marts 2019, udbad sig betænkningstid i forhold til anke af dommen og blev ikke løsladt.

Elisabeth Vibe 50 år

Offer

Christina Jacobsen år

Vidne

Siw Olsen år

Mistænkt

Mariann Jørn Hansen år

Andet

Per Jespersen 59 år

Gerningsperson