Valdemar Jensen idømt livsvarigt tugthusarbejde for Kompedalmordet 1932

Tirsdag den 6. december 1932 cyklede det 45-årige landpostbud Willum Willumsen mod Kompedal Plantage ved Karup nær Silkeborg. Den arbejdsløse gårdkarl Valdemar Jensen, født 18. september 1902 i Føns, lå på lur med et haglgevær. På meget kort afstand affyrede Valdemar Jensen tre skud mod Willum Willumsen, hvoraf det første ramte panden og også ramte halsen og brystet med hagl. Det andet skud ramte Willumsen i højre isseregion og forårsagede sprængning af den ydre kranieskal. Det tredje skud blev affyret på klos hold mod den bagerste venstre del af isseregionen, hvilket medførte en fuldstændig sprængning af kraniet og hjernen. Willum Willumsen blev dræbt på stedet, idet dele af kraniet og hjernemassen blev skudt væk.

Efter drabet slæbte Valdemar Jensen liget seks meter hen bag nogle grantræer tæt på vejen. Han stjal derefter Willumsens pung og tømte tegnebogen for 145 kroner. Næste dag, den 7. december 1932, blev liget fundet bag grantræerne, mens et stykke af kraniet og dele af hjernemassen blev fundet i lyngen nede i en grøft. Kriminalpolitiet konstaterede, at dette var gerningsstedet for rovmordet, der senere blev kendt som Kompedalmordet.

En obduktion viste, at kraniet var splintret i 23 stykker. Undersøgelsen fastslog, at der var affyret tre skud, med de nævnte skader til følge. Søndag den 11. december 1932 anholdt politiet Valdemar Jensen i København, hvor han blev sigtet for rovmordet på Willum Willumsen. Han nægtede sig skyldig i drab og påstod, at det var vådeskud, selvom der var affyret tre skud.

Willum Willumsen blev begravet i december 1932 på kirkegården i Karup. Den 7. april 1933 blev Valdemar Jensen ved et nævningeting i Vestre Landsret idømt tugthusarbejde på livstid for det særdeles bestialske rovmord. I 1939 blev Valdemar Jensen overført til psykopatforvaringsanstalten i Herstedvester.