Dagmar Overbye dømt for mord på flere spædbørn i København 1921

Dagmar Johanne Amalie Overbye blev født den 23. april 1887. I 1913 fødte hun et barn, som hun senere myrdede. I 1915 fødte hun endnu et barn i København, som døde af ukendte årsager. Samme år flyttede hun til København og åbnede en slikbutik på Holmbladsgade. I 1916 boede hun på Jægersborggade, hvor hun begik sit første mord i København.

Dagmar Johanne Amalie Overbye satte flere annoncer i avisen, hvor hun mod betaling tilbød at bortadoptere små børn. Flere kvinder henvendte sig til hende med deres børn med henblik på bortadoption. Den første kendte sag fandt sted i marts 1916, hvor Rasmine Kristine Jensen afleverede sit barn til Overbye. Overbye tog barnet med til Assistens Kirkegård, hvor hun kvalte det med en snøre om halsen og kastede det døde barn i en retiradetønde på kirkegården. Senere mødte hun moderen i Zoologisk Have og viste hende et andet barn, som hun påstod var hendes, men det var blot et nyt barn, som endnu ikke var blevet myrdet.

Det næste offer var en lille pige født i april 1916, hvis mor, Maren Pouline Hansen, havde kontaktet Overbye for at få barnet bortadopteret. Overbye kvalte barnet, pakkede det ind i papir og placerede det under en lille træbro på Kløvermarksvej på Amager. Knogleresterne af dette barn blev fundet i 1921.

Overbye modtog penge fra mødrene, men i stedet for at bortadoptere børnene, myrdede hun dem og brændte dem i sin kakkelovn. Det var dog ikke alle børnene, hun brændte. Et barn pakkede hun ind i papir og gemte på loftet på Enghavevej 21, hvor hun boede. Et andet barn dumpede hun et sted på Amager, efter at have pakket det ind i papir. Et barn begravede hun på en mark et sted på Sjælland, og et andet barn havde hun med i en kuffert, da hun rejste til Jylland for at besøge familien. Dette barn begravede hun kort før mødet med familien.

Mordene på de små børn foregik fra 1916 til 1920. Politiet fandt først frem til Overbye i 1920, da Karoline Aaagesen havde afleveret sit barn til hende, men senere fortrød og vendte tilbage til lejligheden på Enghavevej 21 for at få barnet tilbage. Overbye havde mange undskyldninger for barnets forsvinden, hvilket gjorde Karoline Aaagesen mistænksom, og hun kontaktede politiet. Politiet fandt kort efter resterne af barnet i kakkelovnen.

Efter anholdelsen den 2. september 1920 tilstod Overbye og oplyste politiet om navnene på mødrene samt hvor og hvordan, hun havde myrdet børnene. Hun forklarede, at hun havde begået mordene gennem flere år. Under retssagen udtalte hun, at hun mente at have gjort samfundet en tjeneste ved at myrde børn født uden for ægteskab, som hun betragtede som en byrde for samfundet. Hun myrdede børnene ved kvælning eller drukning i en spand. Retspsykiaterne erklærede hende for udpræget psykopat, men hun blev ikke fundet utilregnelig i gerningsøjeblikket. Mordene blev udført med koldt blod og var velovervejet planlagt.

Den 3. marts 1921 blev Overbye dømt til døden ved et nævningeting i Østre Landsret i København. Den 15. april 1921 blev hendes straf omstødt til fængsel på livstid. Hun sad først i kvindefængslet på Christianshavn og blev senere overført til Vestre Fængsel. De sidste to år af sit liv tilbragte hun på en sindssygeanstalt, hvor hun døde den 6. maj 1929, 42 år gammel. Dødsstraffen blev afskaffet i Danmark i 1930, men blev kortvarigt genindført under den tyske besættelse i 1940-1945.