Dagmar Overbye dømt for mord på mindst 11 børn i København 1916-1920

Dagmar Johanne Amalie Overbye blev født den 23. april 1887. Hun fik sit første barn i 1913, som hun myrdede. I 1915 fødte hun endnu et barn i København, som døde af ukendte årsager. Samme år flyttede hun til København, hvor hun åbnede en slikbutik på Holmbladsgade. Hun begyndte at sætte annoncer i avisen, hvor hun tilbød at bortadoptere små børn mod betaling. Flere kvinder henvendte sig til hende med ønsket om at få deres børn bortadopteret.

Det første dokumenterede mord fandt sted i marts 1916, da Rasmine Kristine Jensen henvendte sig til Dagmar Overbye med henblik på bortadoption af sit barn. Overbye tog barnet med til Assistens Kirkegård, hvor hun kvalte det med en snøre om halsen og kastede det døde barn i en retiradetønde på kirkegården. Senere mødte hun Rasmine Kristine Jensen i Zoologisk Have og viste hende et andet barn, som hun påstod var hendes, men det var et nyt barn, som endnu ikke var blevet myrdet.

Det næste barn, som hun myrdede, var en lille pige født i april 1916. Moderen, Maren Pouline Hansen, havde kontaktet Overbye for at få barnet bortadopteret. Overbye kvalte kort efter barnet, pakkede det ind i papir og placerede det døde barn under en lille træbro på Kløvermarksvej på Amager. Knogleresterne af barnet blev først fundet i 1921.

I perioden fra 1916 til 1920 fortsatte Dagmar Overbye med at modtage børn mod betaling, men i stedet for at bortadoptere dem, myrdede hun børnene. Hun kvalte eller druknede dem i en spand og brændte flere af børnene i sin kakkelovn. Ikke alle børnene blev brændt. Et barn blev pakket ind i papir og gemt på loftet på Enghavevej 21, hvor hun boede. Et andet barn dumpede hun et sted på Amager, mens et enkelt barn blev begravet på en mark et sted på Sjælland. Hun havde også et myrdet barn i en kuffert, da hun rejste til Jylland for at besøge familien, og hun begravede barnet kort før hun skulle møde dem.

I 1920 blev politiet opmærksomme på Dagmar Overbye, da Karoline Aaagesen havde afleveret sit barn til hende, men fortrød og ønskede barnet tilbage. Da hun opsøgte Overbye på Enghavevej 21, fik hun forskellige undskyldninger om, hvor barnet var. Karoline Aaagesen blev mistænksom og kontaktede politiet. Kort efter fandt politiet resterne af barnet i kakkelovnen. Ved anholdelsen den 2. september 1920 tilstod Dagmar Overbye og oplyste navnene på mødrene samt detaljer om, hvor og hvordan hun havde myrdet børnene. Hun forklarede, at hun mente at have gjort samfundet en tjeneste ved at myrde børn født uden for ægteskab, som hun betragtede som en byrde for samfundet.

Retspsykiatere erklærede hende for en udpræget psykopat, men hun blev ikke fundet utilregnelig i gerningsøjeblikket. Mordene blev vurderet som velovervejede og udført med koldt blod. Antallet af ofre blev opgjort til mindst 11 små børn, men det reelle antal kunne have været op til 25.

Den 3. marts 1921 blev Dagmar Overbye dømt til døden ved et nævningeting i Østre Landsret i København. Den 15. april 1921 blev hun benådet og fik i stedet livsvarigt fængsel. Hun blev først indsat i kvindefængslet på Christianshavn og senere overført til Vestre Fængsel. De sidste to år af sit liv tilbragte hun på en sindssygeanstalt, hvor hun døde den 6. maj 1929, 42 år gammel. Dødsstraffen blev afskaffet i Danmark i 1930, men blev kortvarigt genindført under den tyske besættelse under Anden Verdenskrig.