Else Langkjær fundet død med hovedlæsioner på Frederiksberg 1946
Information
Sagsstatus: | Opklaret |
---|---|
Dato for forbrydelse: | 24 september 1946 (for 78 år siden) |
Placering: | Frederiksberg, Denmark |
Ofre: | 1 mænd , 2 kvinder (3 i alt) |
Motiv: | Ukendt |
Dødsårsag: | Slag og vold |
Strafudmåling: | Ukendt |
Sagstype: | Familietragedie |
Opklaringstid: | Ikke opklaret |
Højprofileret: | Nej |
Kortoversigt
Tirsdag den 24. september 1946 klokken 14.10 blev den 23-årige syerske Else Kristine Sørensen Langkjær fundet død i sin lejlighed på Bentzonvej 44, 1. sal til venstre på Frederiksberg. Hun blev fundet dybt bevidstløs med voldsomme hovedlæsioner og blødninger under huden flere steder på kroppen. Retsmedicinerne på Frederiksberg Hospital konstaterede talrige blodudtrædninger i begge sider af tindingen og nakken. Dødsårsagen blev vurderet til formentlig at være kraniebrud. Else Langkjær afgik ved døden samme aften uden på noget tidspunkt at være kommet til bevidsthed.
Efter fundet af Else Langkjær indledte politiet en efterforskning og sigtede hendes forlovede, Poul Gantzler, for overfaldet. På tidspunktet havde Poul Gantzler også et intimt forhold til to andre kvinder, Carla Andersen og Anna Henriksen. Efter to måneders efterforskning lukkede Frederiksberg Politi sagen som selvmord, uden at Else Langkjærs familie blev underrettet om denne beslutning.
I 2011 blev sagen genoptaget, da Else Langkjærs niece, journalist Susanne Meelbye, fik adgang til sagsmaterialet. Hun fik samtidig adgang til materialet om dobbeltmordet på Peter Bangsvej. Begge sager fandt sted på Frederiksberg inden for halvandet år og havde mindst 15 lighedspunkter. Ifølge Susanne Meelbye førte en sætning, som Else Langkjær udtalte i 1946 om at skulle sælge vareprøver af kjolestof, til begivenheder, der endte med mordet på Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen på Peter Bangsvej 74 i 1948.
Vicepolitikommissær Kim W. Vammen fra Frederiksberg Politi gennemgik Else Langkjærs sag og vurderede, at der var mange lighedspunkter mellem de to sager, som ikke tidligere var blevet bemærket i politirapporterne. Han udtalte, at det var hans klare vurdering, at Elses død skyldtes en forbrydelse. Om der var tale om drab eller vold med døden til følge, kunne ikke fastslås, da det alene var gerningsmandens forsæt, der afgjorde dette. Hvem gerningsmanden var, forblev uvist, men adskillige indicier pegede på Poul Gantzler. Sagen blev teknisk set opklaret, da der blev rejst en sigtelse.
Identifikation af mistænkt
Politiet sigtede Else Langkjærs forlovede, Poul Gantzler, for overfaldet. Han havde samtidig forhold til to andre kvinder.
Retsmedicinsk analyse
Retsmedicinerne på Frederiksberg Hospital konstaterede talrige blodudtrædninger og vurderede dødsårsagen til kraniebrud.
Frifindelse
Efter to måneders efterforskning lukkede politiet sagen som selvmord uden at informere familien.
Retsmedicinsk analyse
Kim W. Vammen gennemgik sagen og vurderede, at Elses død skyldtes en forbrydelse, og at der var mange lighedspunkter med Peter Bangsvej-sagen.
Dødsfald (senere)
Else Langkjær afgik ved døden samme aften uden at være kommet til bevidsthed efter overfaldet.
24 september 1946Stedundersøgelse (gerningssted)
Politiet indledte efterforskning efter fundet af Else Langkjær og undersøgte gerningsstedet.
24 september 1946Drab
Else Kristine Sørensen Langkjær blev fundet dybt bevidstløs med voldsomme hovedlæsioner og blødninger i sin lejlighed. Retsmedicinerne konstaterede talrige blodudtrædninger og kraniebrud som sandsynlig dødsårsag.
24 september 1946Mediedækning
I 2011 blev sagen genoptaget, da Else Langkjærs niece, journalist Susanne Meelbye, fik adgang til sagsmaterialet og sammenlignede den med dobbeltmordet på Peter Bangsvej.
11 september 2025