Danske Ole Müller dræbt af itén-indianere ved Itenez-floden i 1954

Søndag den 21. november 1954 sejlede den 26-årige danske opdagelsesrejsende Ole Müller ned ad Itenez-floden nær byen Guayaramerin i Bolivia, tæt på grænsen til Brasilien. Området blev kaldt “Det grønne helvede”. Han gik i land på flodbredden, hvor de vilde itén-indianere levede. Kort efter han var gået i land, mødte han indianerne.

Senere på aftenen børstede Ole Müller sine tænder. Tandpastaen skummede i munden, og da han smilende vendte sig om, blev indianerne bange for ham, fordi de troede, han var blevet til en ond hvid ånd. En ung indianer tog sin bue og pil og skød imod Ole Müller, som blev ramt imellem skulderbladene af pilen, der trængte dybt ind i ryggen. Derefter løb indianeren hen til Ole Müller og slog ham hårdt i nakken med sin stridskølle. Ole Müller døde på stedet. Indianerne smed derefter hans lig ud i Itenez-floden.

Fem til seks dage senere fandt en flodpram liget af Ole Müller flydende i floden tæt på stedet, hvor han var blevet dræbt. En krokodille havde i mellemtiden ædt den højre arm og et stykke af venstre ben.

Lørdag den 27. november 1954 fik Ole Müller en kristen begravelse, da hans jordiske rester blev begravet på en sandbanke-ø ved Itenez-floden i Bolivia. Et trækors med hans navn blev senere placeret oven på graven. Nogle år efter steg floden så meget, at gravstedet lå under otte meter vand.

I 1958 rejste Arne Falk Rønne til Bolivia og fandt ud af, hvad der var sket med Ole Müller i november 1954. Han udgav i 1959 bogen “Skæbnens flod”.