Dorte Gramkow frifundet for drab på plejehjemsbeboere i 1997

Mandag den 20. oktober 1997 klokken 10.45 blev den 32-årige plejehjemsassistent Dorte Gramkow anholdt på sin bopæl af politiet. Hun blev sigtet for drab på 22 ældre beboere, begået på plejehjemmet Plejebo i Saxogade på Vesterbro i København. Baggrunden for anholdelsen var, at stadslægen for København mente, der var et bestemt mønster på den afdeling, hvor Dorte Gramkow var leder. Ifølge stadslægen faldt dødeligheden blandt beboerne, når Gramkow ikke var til stede, men steg igen, når hun var på arbejde på plejehjemmet.

Dorte Gramkow blev varetægtsfængslet i 65 dage, mens kriminalpolitiet efterforskede sagen. Allerede inden sagen kom for retten, blev hun både af politiet og pressen omtalt som skyldig i medlidenhedsdrab på plejehjemsbeboerne.

Tirsdag den 23. december 1997 blev Dorte Gramkow løsladt af Højesteret. Mandag den 21. december 1998 bortfaldt mordanklagerne mod hende. Fredag den 29. oktober 1999 meddelte Statsadvokaten for Sjælland, Karsten Hjort, at alle sigtelser mod Dorte Gramkow bortfaldt som grundløse, idet hun var frifundet.

Mandag den 22. november 1999 udgav Dorte Gramkow bogen "D’s historie", efter hun havde fortalt sin historie til journalist Hans Bjerregaard.

Onsdag den 9. februar 2000 blev den nu 34-årige Dorte Gramkow tildelt en symbolsk erstatning på 400.000 kroner for 65 dages uberettiget varetægtsfængsling samt to års sigtelse som massemorder. Hendes forsvarer, Thomas Rørdam, klagede over beløbets størrelse til Justitsministeriet i to breve, både den 2. marts og den 14. marts 2000. Den 25. maj 2000 blev erstatningen hævet med yderligere 300.000 kroner til i alt 700.000 kroner.

Den tilsynsførende kvindelige læge på Plejebo, Wanda Grosman, blev sigtet for grov og skødesløs tilsyn med de ældre beboere på plejehjemmet. Hun blev sigtet for fem tilfælde af uagtsomt manddrab samt overtrædelse af lægeloven. Wanda Grosman blev frikendt ved retten i oktober 2000, men fik en symbolsk bøde på 5.000 kroner for “grovere eller gentagne forsømmelser eller skødesløshed i udøvelsen af sit kald”.